Musikforeningens_2

- 1870cv>1886 —

176

Psalme, Symfonien „Fjeldstigning“, en Piano-Koncert G mol og en „Lystspil-Ouverture“. Fremdeles træffe vi G. G. Bo hl m an n med Ouverturen „Vikingefærd“, C. L. G e rla c h med Vokalkompositionen „Den første Taare“, Axel G r a n d je a n med Korstykket „Træk­ fuglen“ , A sge r Ham e r i k med tre Instrumentalstykker, For­ spillet til Operaen „Tovelille“, en Koncertromance for Violoncel og Orkester samt „Nordisk Suite“ Nr. 5, G. F. E. H o rn em an med Duetter for Sang og Ouverture héroïque, Axel L ie bm a n n med Korstykket „Planternes Liv“, O tto M a lling mecl tre Vokal­ værker, nemlig Digte af Welhaven for Damekor, Foraarssangen „Reveille“ for Solostemmer og Orkester samt Sangkredsen „En Brudefart“, endelig Fr. R u n g med Koncertarien „Medea“. Ogsaa de mest fremragende af den norske og svenske Musik­ verden blive nu indførte, fyldigst E d v a rd Gr i eg med Piano- Koncerten, begge Sonaterne for Violin og Klaver, forskjellige Sange samt „Den Bjergtagne“ (Text af Vinje). Af Jo h a n S v e n d ­ sen gives Forspillet til „Sigurd Slemhe“ og Strygekvintetten i G dur, af H a lfd a n K je ru lf flere af hans Romancer, fremdeles af ny svensk Musik: L. N o rm a n s Symfoni Es dur samt et „Gloria“ af S ø d e rm a n s „Katholske Messe“. I endnu højere Grad end Tilfældet var med Musikværkerne ændre Forholdene sig med Flensyn til de assisterende. Medens Musikforeningen tidligere saa godt som udelukkende havde hentet sine Solosangere og Solosangerinder fra Theatret se vi nu en hel Stab af* unge talentfulde Kræfter udenfor dette, en ganske ny For­ mation i vor Musikverden, „Koncertsangerne“, i Forbigaaende sagt et Fænomen af selvstændig kulturhistorisk Interesse. Det er den voxende musikalske Udvikling og de friere sociale Former, som frembringe dette heldige Supplement til Theatrets Eneret paa Solosangere. For en speciel Koncertinstitution som Musikforeningen, der kun altfor tit havde maattet finde sig i de mange praktiske Ulæmper, Benyttelsen af de af Theatertjenesten bundne Solister medførte, blev dette Supplement naturligvis meget velkomment. Dermed var Theatrets Sangere ikke. opgivne, tværtimod. Foruden de paa et tidligere Tidspunkt nævnte, blandt hvilke Hr. S im o n sen hører til de sikreste Støtter, træffe vi paa flere af navnlig yngre Sangerinder fra Theatret, hyppigst paa Fru K e lle r, og, i adskillige Aar, Frøken Ju lie Schow og Fru E r h a r d -H a n s e n , fremdeles Fru A u g u s ta L ü tk e n , Frøknerne S c h r ø d e r , F. C h r is te n s e n og Sky t t , endvidere Hr. F r. B run . Endnu til ind i Halvfjerdserne «