Musikforeningens_2

— D e seneste Udvidelser — 181 Det blev dog en lang, paa forskjellige Projekter rig Tid inden man naaede saavidt at faa Medlemsspørgsmaalet fuldstændigt ud af Verdenen. Tallet paa de extraordinære Medlemmer var bestandigt i stærk Stigning. Nogle Aar efter de første extraordinære Koncerter er det voxet* til 900, altsaa betydeligt flere end der kan rummes i den lille Sal i Kasino. Der maatte derfor søges andre Udveje. Et overmaade indviklet System var det første Resultat af Overvejel­ serne. „De extraordinære“ bleve delte i to Grupper, som skiftevis havde Adgang til de smaa Koncerter, men i Forening havde den ene „store“, der var dem forbeholdt. Da der imidlertid ved denne var mere Plads end de 900 kunde optage blev der ogsaa ind­ rømmet de Expektanter, som Repræsentantskabet havde godkjendt, Adgang til denne Koncert. Paa denne Maade blev det til tre Rangklasser af Tilhørere: 1) Medlemmer, 2) Extraordinære Med­ lemmer og 3) Godkjendte Expektanter. Samtidigt med denne Foranstaltning blev det bestemt, at de ordinære Medlemmers Antal efterhaanden skulde bringes ned til 1450, hvorefter faste Numer- pladser skulde indføres, medens Kontingentet blev forhøjet fra 6 til 7 Kroner. Allerede Aaret efter var imidlertid Expektantklassen taget saaledes til, at Forholdene voxede Foranstaltningerne betyde­ ligt over Hovedet. Fra 1875 gives der saa to „store“ Koncerter for samtlige extraordinære, hvis Tal nu var steget til 1400 og en Fordeling efter Numerpladser blev indført ved alle Koncerter. Hermed var Sagen dog endnu ikke bragt til Ende. Delingen mellem Medlemmerne i „ordinære“ og „extraordinære“ , hvor hele For- skjellen var den, at de sidste betalte noget mindre og fik en Kon­ cert mindre, var en Urimelighed, som tilmed havde den praktiske Ulæmpe, at naar de extraordinære rykkede op i den ordinære Klasse rykkede de samtidigt op til en højere Betaling og en daar- ligere Plads. Endelig 1884 blev Skridtet gjort fuldt ud. Adskillelsen mellem de to Klasser faldt bort, alle betale det samme og faa det samme ved den simple Foranstaltning, at alle de store Koncerter gives to Gange i Træk. Og dermed er Spørgsmaalet om Med­ lemmerne bragt til sin endelige Afslutning — saalænge indtil den paany voxende Expektantklasse muligt engang vil gjøre et tredje Oplag af Koncerterne nødvendigt. Trods det konservative Element frembyder Administrationens Sammensætning Billedet af Tidens Omskiftelighed. Et nyt Element fik den ledende Bestyrelse 1871 i Professor H. L e hm a n n , som imidlertid blev et af Ofrene for Slaget ved den før omtalte storm