Musikforeningens_2

— 1836 csd 1886 —

186

komme flere af hans dramatiske Arbejder, som nu tildels eller helt ere forsvundne fra Scenen, til at spille en Rolle i Koncert­ salen, atter et Udtryk for Tidens skiftende Fysiognomi og et nyt Exempel paa den gamle Erfaringssætning, at det musikalske staar, hvor det dramatiske falder. løvrigt indtage Symfonierne Hæders­ pladsen, eller rettere sagt kun det snævrere Udvalg af Massen, som repræsenteres ved de tre, Es dur, Gmol og Gdur. Den sidstnævnte, kjendt under Navnet Jupiter-Symfonien, indføres forholdsvis sent — først 1848 — men naar saa ogsaa det h ø j e s t e A n ta l O p f ø r e ls e r af overhovedet alle Kompositioner, nemlig 16. Blandt Musik­ værkerne bliver derfor M o z a rts G d u r -S y m f o n i J u b i l a r e n v ed F o r e n in g e n s J u b ilæ u m s f e s t. Det følger af Forholdet mellem H a y d n s store Produktion og Tallet af Opførelserne i Musikforeningen, at Opmærksomheden snarest kunde rettes imod, hvad der i tidligere Tid ikke er spillet end omvendt. Saaledes staar „Skabelsen“ saa temmelig urørt, medens paa den anden Side „Aarstiderne“ er favoriseret. Af hele den store Række Haydnske Symfonier møde vi kun særligt to , de kjendte i D dur og B dur, af og til ogsaa den i Es dur. Af Klassicismens tre Forløbere, Bach, Händel og Gluck optager S e b a s t i a n B ach hovedsageligt Opmærksomheden, baade ved det i Forhold til de to andre høje Antal Opførelser og ved sin egen Betydning. Der maa dog i førstnævnte Henseende lægges Mærke til, dels at det først er i den senere Del af Musikforeningens Liv, at Bach fornemligt tages med, dels at de mange mindre Solopjecer for Klaver eller Violin tælle ikke saa lidt med. Af store Værker maa M a tth æ u s - P a s s io n e n fremhæves. løvrigt er Orkestersuiten i D dur og Koncerten for Strygeinstrumenter i G dur de ofte tilbage­ vendende Prøver paa Bachs Instrumentalmusik. Medens H a n d e l i Forhold til sin store Samtidige indtager en mere beskeden Plads, gjælder det omvendt for ham, at det snarest er i Foreningens tidligere Aar, at han kommer frem. Udenfor Koncerten for Strygeinstrumenter i Gmol er der dog ikke noget særligt, der rager frem i Massen. Forskjellige Arier (navnlig for Alt, Fru Zinck) melde sig hyppigt. G luck derimod, der i Retning af Opførelser er omtrent lige­ stillet med Händel, er ganske anderledes fyldigt og prægnant repræ­ senteret. De 24 Opførelser koncentrere sig saa at sige om et Par enkelte Hovedting, første Akt af „Alceste“ og store Brudstykker af „Orfeus“, ved Siden af hvilke Ouverturen til „Ifigenia i Aulis“ fore