Musikforeningens_2

10

- 1836 -

Skjønt saaledes det unge Samfund havde al Grund -til at ønske sig til Lykke med det vundne Resultat blev man dog ikke staaende herved. Hurtigt fik man Øje for, at det ikke var tilstrække­ ligt at vedligeholde Interessen hos den snævrere Kreds af Medlem­ mer, men at det ogsaa gjaldt om at vække den hos betydelig flere, sætte sig i Forhold til det store Publikum. Det er ganske morsomt at se den Retning, Udviklingen saa kort efter Stiftelsen tager. Man tror at befinde sig midt i de literære Strømningers rolige og fred­ sommelige Farvande og styrer fremad med fuld Vind i Sejlene. Saa foretages der en lille Ændring i Kursen. Der er ikke gaaet lang Tid inden man, uden knap at være sig det bevidst, er kommet ind i et helt andet Farvand. Medens det literære Flag endnu be­ standig vajer fra Masten glider Musikforeningen umærkeligt mere og mere over i Koncertlivets bevægede Strøm. Det var en af Foreningens Stiftere, J. H. L o r c k , som i et Administrationsmøde den 16 . Oktober 1836 stillede Forslag „om at der maatte foranstalt.es afholdt en Koncert“. Forslaget vedrørte et Anliggende, som efter de nyligt vedtagne Love var blevet anvist en Plads nederst i Rækken af de T ing, Foreningen skulde beskæftige sig m ed , men der maa have ligget noget i Luften, der var stær­ kere end alle Grundbestemmelser. Thi knap var Forslaget kommet frem førend det blev grebet med Begjærlighed fra alle Sider. Ad­ ministrationen tog sig saa grundig af det, at den m en te, i denne Anledning at burde supplere sig med en særlig Komite af ikke mindre end 10 Medlemmer, og vilde end ikke paa Repræsentant­ skabets Forestilling derom slaa en eneste af paa dette Timands- raacl. Da man paa Forhaand gjorde Regning paa det kgl. Kapels sikre Medhjælp fik fire Tillidsmænd fra denne Korporation Sæde i Kom iteen, nemlig W e x s c h a l l , P a u l l i , Violoncellisten S ø r e n Iv u h la u og Flautisten N. P e t e r s e n , foruden en rig Repræsen­ tation af den musikalske Dilettantverden, Krigsassessor H e g e d a h l, Justitsraad H o lm , Instruktør N i e l s e n , Kammerraad S c h l e g e l samt endelig Hoforganist Z in c k og Musikhandler O ls e n . Det voluminøse Omfang af denne Velfærdskomite hindrede den dog ikke i hurtigt at komme til et Resultat. Man fandt Ideen om en Koncert fortræffelig og der var ingen Tvivl om , hverken a t den burde eller h v o r l e d e s den burde realiseres. Det skulde være en Musikopførelse i stor Stil, med fuldt Orkester og helst stort Kor, ret en Anledning for Foreningen til at udfolde sit Banner efter en ideel Maalestok. Kun et enkelt ret pudsigt Punkt vakte Uenighed.