Musikforeningens_2

— Pressens Udtalelser — 17 ligt her tillands at give en Sinfonia heel paa engang og uagtet navnlig Lachners Sinfonia spillede meget længe (5 Quarteer), vakte den dog almindelig Interesse hos Selskabets Medlemmer, og enhver Musikven maa være Selskabets Bestyrelse Tak skyldig, fordi den ikke blot har fremdraget en saadan Gomposition, men ogsaa sørget tor, at den udførtes i Sammenhæng. I anden Afdeling udførtes Gersons Pater nostér og Kuhlaus Fløite- og Pianoforteconcert i A mol. I tredie Afdeling gaves Ouverturen og det første Nummer a f „Skovhuggerens Søn“ og den yndige Gantate til Efterslægts­ skolens Jubilæum af Hartmann. —- Ethvert af disse Nummere var i høieste Grad interessant, og naar man sammenligner Indholdet af denne Concert med de sædvanlige Concerters Indhold, vil man tinde en mærkelig Forskiel. Elvis Musikforeningen blot giver to Concerter aarlig af det Værd, som den anmeldte,' vil den om føie Tid tælle flere Medlemmer end noget Locale i Byen vil kunne rumme.“ I al sin Kortfattethed oplyser denne lille Artikel ikke lidt om den almindelige Musiktilstand og Musikforeningens Stilling til den. Det fremhæves først, at Foreningen har sat sig til Fonnaal at virke toi Udbi edelsen af den klassiske Musik. Saa ganske lige passer denne Bemærkning just ikke paa den første Koncert, men den er torsaavidt ret interessant, som den strax fra Begyndelsen af an­ tyder den Opfattelse fra Publikums Side, som virkelig blev en Rettesnor for I oreningen i dens senere Liv. Grundbestemmelserne have ikke et Ord om „klassisk“ Musik, der tales kun 0111 Udgivelse a f danske Musikværker. Men ikke saa snart skrider man til en Musikopførelse i større Stil førend det betragtes som en Selvfølge, at Formaalet m a a være klassisk Musik. Denne Sag laa saa at sige i Luften, den kommer til Orde selv de faa Gange, hvor Pressen ellers beskæftiger sig med Tonekunsten. Heibergs „Kjøbenhavns flyvende P o st“ indeholder saaledes paa denne Tid en Artikel, hvor der i Anledning af en Kirkekoncert tales om , at de tyske Musik- tester, eller Koncerter med et Program som disses, er det, man skal stræbe hen imod, medens der klages over den store „Ensidig­ hed“ herhjemme og den altfor store Fremdragen af indenlandske 1 lodukter. trangen til at komme ud over dette Kunstens hjemme­ gjorte Standpunkt fører til en ligefrem Opfordring til Musikforenin­ gen, at den vil føre os ud af disse Tilstande. Det ses fremdeles at Anmeldelsen, at ved Musikforeningens tørste Koncert forekom der det for Datiden ualmindelige Tilfælde, Musikf. Festskrift. II. ø