Musikforeningens_2

I — Den første Prisopgave — 21 fat paa Sagen. I et Brev til Repræsentantskabet udtaler den, at der vel kan være delte Meninger om Prisopgavers Værd, men peger dog hen paa , at Erfaringen i det hele lærer, at de virke som „et Incitament til at overvinde den Ligegyldigheds Magt, der ikke sjæl­ dent findes hos det fortrinlige Talent“ , foruden at det var muligt herved at tage sig af en eller anden forsømt Gren af Tonekunsten. En saadan mener man at have fundet i den, „der endnu ikke har noget ret bestemt Navn, nemlig Sange (Lieder)“. Tiden var i høj Grad netop Sangens. Hvor den hyggelige, fortrolige Selskabelighed florerede og hvor det, selv i jævne Kredse, hørte til at man sang Viser og Sange maatte Trangen til saadanne naturligvis gjøre sig stærkt gjældende. De Rahbekske Drikkeviser med deres populære Melodier kunde ikke slaa til, noget mere „Kunst“ skulde man jo ogsaa gjerne have m ed, hvor meget saa end Hensynet til det populære og let fattelige maatte tages i Betragtning. Skulde man i de Dage have noget til husligt Brug udenfor de almindelige Viser var der kun Stykker af Operaer tilbage. Kuhlau havde rigtignok komponeret adskillige „Lieder“ , men til tysk Text og paa tysk Forlag, saa nogen egentlig Indgang kunde disse ikke vinde. Et dansk Værk i denne Retning, der under Navn af „Maanedsroser“ i maanedlige Leveringer skulde bringe 4 å 5 danske Sange, var i sin Tid paabegyndt af ham , men stansede allerede med de første Hæfter. Spredt hist og her fandt man enkelte Ting, af Gebauer, Berggreen, Krøyer, Rudolf Bay, Lyngbye o. A ., det var saa godt som alt. Weyses rige Romanceflor befandt sig endnu rundt om­ kring i forskjellige Operaer og anden Theatermusik, af den Grund kun i ringe Grad lyjendt og vanskelig tilgængeligt. Der var altsaa god Anledning til at gribe ind paa dette Punkt. Det blev da bestemt, at Musikforeningen skulde udsætte en Præmie af 20 Species-Dukater (å 4V2 Rdl.) for den bedste Samling af sex Sange, hvortil Texterne bleve opgivne, dog med Frihed for Kon­ kurrenterne til at vælge andre. Til at foretage dette Valg, med særligt Hensyn til saadanne Digte, hvortil der ikke i Forvejen fandtes en „bekjendt og yndet Melodi“, blev der nedsat en Digter­ kom ite, hvor H e ib e r g og H e r tz tog Sæde. Kun indenlandske Komponister skulde indbydes til Prisæskningen. Dommerkomiteen havde man først tænkt sig sammensat af et Par af Udlandets Storheder, Mænd som Marschner og Spohr kom endogsaa paa Tale. Men da man rykkede Spørgsmaalets praktiske Afgjørelse paa Livet, kom m an , vel baade af nationale Aarsager og paa Grund af Opgavens mere beskedne Omfang, til det Resultat, at