Musikforeningens_2

— 1837 -

Sagen ikke behøvede et saa stort Apparat, og efter en Del For­ handlinger blev det fastslaaet, at den dømmende Myndigbed skulde bero hos en Kom ite, der var sammensat af to Musikere og tre Dilettanter. Sammensætningen og navnlig Forholdet mellem Fag- mænd og Ikke-Fagmænd er karakteristisk for Foreningens StillinaU det hele. b Dommerkomiteen kom herefter til at bestaa af W e y s e , F r ø h l i c h . H e ib e r g , Dr. phil. E. B o j e s e n og Cand. iur. c ’ W e is . I et Numer af de to mest udbredte B lade, „Kjøbenhavns- Posten" og „Dagen“ , blev Opfordringen til Deltagelse i Pris- æskmngen indrykket. Sammesteds findes Fortegnelsen over de valgte fexteiy i alt 28 D igte, flest af Oehlenschlåger, andre af Baggesen, Heiberg, Chr. Winther og Hertz. Skjønt det musikalske Udbytte af denne Konkurrence ikke blev synderlig stort var doa det Arbejde, der var anvendt paa at sigte disse „musikalske“ fex ter fra, ikke spildt. De bleve for en stor Del enten strax eller senere i særlig Grad søgte som Underlag for Melodier, af hvilke flere tik folkelig Betydning. Det ser næsten ud som om dette Textudvalg har dannet en Slags Normalsamling for danske Sang- komponister. Blandt disse Digte skal her nævnes „Alt oprejst Maanen staar“, „Ton søde Strenge“ , „Har jeg min Baad, mit Sejl og mit Næ t“ , „Natten er saa stille“ , „Naar Pidsken den knalder“ „Flyv Fugl, flyv“ o. s. fr. Prisopgaven har aabenbart interesseret Musikerne. En Avis- forhandling var den nærmeste Følge heraf. Den angik det i vor T id-snurrige Spørgsmaal, hvad der skulde forstaas ved Begrebet „Sange“ , om det var en enkelt Melodi for alle Vers eller mulig gjennemkomponerede Sange. Saalidt var altsaa den Ting kultiveref at der kunde være Tvivl herom. Der faldt i denne Debat ganske pudsige Udtalelser. En Mand gaar i sit Ræsonnement ud fra, „at det poetiske Gemyt her bør kunne sejre over den rutinerede Kompo­ n ist“ da det ved Sangkomposition ikke saa meget kom an paa teknisk Færdighed „mindre paa Orddeklamation end paa Tankedeklamation“ som det dybsindigt hedder. Da han endvidere er overbevist om. at det ikke har været Meningen med Prisæskningen „at række vore allerede bekjendte Komponister en let erhvervelig Krans, men meget m eie at kalde nye Talenter frem af deres Skjul“ kommer han til den Slutning, at Begrebet „Sange“ maa forstaas som en enkelt Melodi til alle Vers, et Resultat, der næppe havde behøvet en saa '