Musikforeningens_2

— Udfaldet af Prisopgaven — 23 indgaaende Bevisførelse og som forøvrigt ogsaa blev slaaet fast som det rette ved en officiel Erklæring fra Musikforeningen. I Gjerningen viste Musikerne, og maaske en Del andre med „poetisk Gemyt“, deres Interesse ved en overmaade livlig Deltagelse i Konkurrencen. Da Tiden for Fristens Udløb var for Haanden mødte der paa Pladsen ikke mindre end — 43 kæmpende med i alt 270 Sange! Det saa jo altsaa saa glimrende ud som vel muligt. Men da Bedømmelseskomiteens Betænkning en Maanedstid efter kom var der snarest al Grund til at raabe Ak og Ve. Ingen af de 43 stridende, ikke en , fandtes værdig til Prisen. Ja, Gjen- nemsnitsmaalet for de 270 Sange maa endog have stillet sig paa et saare ringe Niveau eftersom Bedømmelsen, efter at have sigtet Grosset fra, kun fik ni tilbage, som den kunde tillægge Adjektivet „fortrinlige“. Disse ni efter Udrensningen tiloversblevne Melodier af forskjellige Komponister bleve saa foreslaaede udgivne. Man havde da i det mindste faaet noget ud af Prisæskningen. Forslaget blev taget til Følge, og prydet med et overmaade elegant Titelblad i Kniplingsmønster udkom saa (dog først i 1838 ) Musikforeningens andet literære Værk „M e lo d ie r t i l d a n s k e S a n g e m e d A k k o m ­ p a g n e m e n t f o r P i a n o f o r t e “. Komponisterne, der i Honorar fik 3 Dukater for hver Sang, viste sig at være: H a r tm a n n med lire Sange, H. M a t t h is o n -H a n s e n med to, G e b a u e r , Ed. H e l ­ s t e d og H. R u n g hver med en. En af disse Sange kjendes nu om Stunder af enhver dansk, det er Hartmanns „Flyv Fugl, flyv“, ligesom ogsaa hans „Lille Cathrine“ vandt megen Udbredelse. Af de andre naaede ingen saavidt, men der findes dog to kjønne smaa Bidrag af E. Helsted og H. Rung, begge til den' samme Text „Natten er saa stille“, der imidlertid først ved W eyse, rimeligvis senere, vandt sin egentlige Popularitet. Med sit første literære Foretagende, Udgivelsen af „Floribella“, fik Musikforeningen ikke større Held. Her var det Publikum, der sagde Pas. Dets Deltagelse .ytrede sig indtil et skrækindjagende Minimum. Da man skulde bestemme Oplagets Størrelse af „Flori­ bella“ var man blevet staaende ved 500 Exemplarer. Mange mente det var altfor lidt, hvorfor Administrationen overdrog Musik­ handler Olsen Pladerne for ved en eventuel større Efterspørgsel at kunne disponere over et nyt Oplag. Ak, enhver Frygt for en uforudset Efterspørgsel skulde blive gjort ynkelig til Skamme! Prisen blev sat til 4 Rdl. for Medlemmer, Ladeprisen til 6 Rdl. her og 6 Thaler i Tyskland, hvor man tænkte sig en Afsætning af

Made with