Musikforeningens_2

— Den anden og tredje Koncert —

Programmet bærer tydeligt til Skue, at man var begyndt at blive sig selv og sin Opgave bevidst. Navnlig sammenlignet med den første Koncert viser dette sig: i Stedet tor Lachner træder B e e t h o v e n , i Stedet for Onslow M e n d e ls s o h n . Dertil kom H a r tm a n n med et Brudstykke af „Ravnen“ , endelig et andet Brudstykke af en Dobbelkvartet af S p o h r , med Musikforeningens trofaste Støtte, den udmærkede Violinspiller W c x s c h a ll som Primarius. Med dette Program have vi saa at sige hele Musik­ foreningen in nuce. Beethoven, Mendelssohn og Spohr blev i Fremtiden den kunstneriske Treenighed, for hvis Kultus Musik­ foreningen i lange Tider var den begejstrede Offerpræst. Som Dirigent til Koncerten var der ligesom forrige Gang tre selvskrevne at vælge imellem, det kgl. Theaters tre „Koncertmestre“, Frøhlich, Bredal og Funck, hvoraf de to førstnævnte tilmed vare Medlemmer af Bestyrelsen for Foreningen. Deres Stilling i Theatret var den , at de alle tre saa temmelig ligeligt varetog alle de Funktioner, som nu ere delte mellem Kapelmesteren og de andre Dirigenter, altsaa baade Opera, Ballet, Vaudeviller og Mellemakts- musik. Frøhlich havde nok en vis Overlegenhed, idet Operaerne skulde være hans Sag, men da han meget ofte havde Forfald paa Grund af sit svage Helbred var den faktiske Tilstand den, at hans Kolleger ogsaa paa dette Punkt delte Anførslen, et Forhold, hvoraf der naturligvis udsprang megen Forvirring og Slappelse, noget vi senere skulle komme tilbage til. For Musikforeningen skulde der derfor synes at være al Anledning til at undgaa en lignende Deling af Feltherremyndigheden. Men, det være sig nu af personlige Grunde eller fordi man ikke kunde komme til Enighed 0111 Spørgs- maalet, hvem af de tre, saa meget kom der ud af Diskussionen 0111 dette Punkt, at man holdt sig til det bestaaende og anmodede dem alle tre 0111 skiftevis at dirigere Koncerterne. Bredal var den eneste af dem, som tydeligt saa alle Ulæmperne ved dette Arrangement. Han sagde rent ud Nej og angav som Grund, at det efter hans Overbevisning var skadeligt at vexle med Dirigenterne. Derimod sagde de to andre Ja, og det tilfaldt da F r ø h l i c h efter Admini­ strationens Bestemmelse at føre an ved den anden Koncert, F u n c k ved den tredje. Ogsaa med Hensyn til Udførelsen af Solistpartierne tik For­ eningen Hjælp fra det kgl. Theater. De første Navne, der her møde o s, træffe vi i Fremtræden hyppigt paa ved Koncerterne,