Musikforeningens_2

30 — 1838 — Frk. I i o l s t (senere Fru Phister), med sin ikke stærke, men ud­ viklede Stemm e, og de tre Tenorister, S c h w a r t z e n , bekjendt for sit musikalske Foredrag, S a h l e r t z , hvis omfangsrige, høje Brysttenor med dens smukke Klang allerede havde tiltrukket sig Opmærksomheden paa Scenen , endelig F a ab or g , Heltetenoren med den ualmindeligt omfangsrige, kjærnefulde Stemme, der dog de første Aar sandsynligvis mest har været benyttet i Baritonpartier, ligesom Tilfældet var i Theatret. De to sidste vare endnu Begyndere, der nylig havde ombyttet Konservatoriets Læresale med Theatret, men de hørte snart til dem, Publikum helst fandt paa Programmet, og de havde Lyst til at tage fat, noget Musikforeningen forstod at drage sig til Nytte. Dilettantverdenen blev paa denne Aften re­ præsenteret ved den senere Professor A b r a h am s , hvis smukke Bariton var bekjendt i Selskabslivet. I Lloldning svarede den følgende Koncert — i Marts 1838 — ganske til den foregaaende. Ku h l a u og W e y s e spille her en fremtrædende R olle, især den førstnævnte med et større Brud­ stykke af ¿Hugo og Adelheid“ , hvis Udførelse samtidig med et Stykke af „Floribella“ kan siges at danne det praktiske Ud­ bytte af Foreningens literære Virksomhed, der jo netop omfattede disse Operaer. En Sangkvintet af en af O n s lo w s Operaer „rA læ d e de la Vega11 udgjorde det forbindende Led mellem de to danske Komponister. Den instrumentale Side af Pro­ grammet tilfaldt Klassikerne, H a y d n med D dur - Symfonien (Nr. 2 i Breitkopf & Hårteis Udgave), samt B 'e e t h o v e n med et Brudstykke af Septetten med Wexschall som- første Violin. Paa Solistsiden træffer man en sjælden Fremtoning, Fru A n n a N i e ls e n ved Sopranpartiet i Onslows Kvintet, den første og sidste Gang det kgl. Theaters store Skuespillerinde optraaclte i Musikforeningen i Egenskab af Sangerinde. Nær havde iøvrigt en i det sidste Øje­ blik opkommen Forhindring umuliggjort baade dette og Weyses Stykke. Paa Grund af et nært paarørende Dødsfald var den paa- gjældencle Sangerinde (formodentlig Frk. Holst) forhindret i at deltage. Koncerten blev saa imidlertid reddet ved — en lille Piges Mellem­ komst. Sahlertz havde blandt sine Elever et fjortenaarigt Pigebarn (Eleonore Jacobsen, senere gift Levy) af stor Lærenemhed. I Løbet af to Dage havde hun indstuderet Partiet perfekt, og i den høje Nød havcle man ikke andet at gjøre 'end at benytte sig af den diminutive Kunstnerindes Medhjælp. Hun optraadte virkeligt, — i kort Kjole — og kom godt derfra. Det manglede dog naturligvis