Musikforeningens_2

34 - 1838 - sligt ikke nogen stor Opofrelse, tit endog en Adspredelse fra de sædvanlige Forretningers Ensformighed“ . Noget senere kan man endvidere i et saa anset Blad som „Kjøbenhavnsposten“ læse en Artikel, der med Overskriften „Om vore Koncerters Organisation“ for Alvor tager Ordet for, at Dilettanterne bør være den Hoved­ hjørnesten, paa hvilke vi skulde bygge vore Orkestre herhjemme, og endog i sin Argumentation stiger til følgende Udtalelse: „Det, at der bestandigt maa rekurreres til Kapellet som Stamme for Orkestret, er en Hovedgrund for den Slappelse, der betegner vor Musik­ verden.“ Altsaa, Dilettanterne vare ingenlunde betænkte paa at lade sig sætte ud af Musikforeningens Orkester, hvor de engang havde faaet fast Fod, og det maa ikke have været en saa let Sag- at gjennemføre det Tilsagn, Kapellets Medlemmer fik, at for Frem­ tiden skulde der blive sørget for, at kun Dilettanter med fornøden Dygtighed kom til at medvirke. Imidlertid, Tiden hjalp til, og det lykkedes efterhaanden at læmpe Foreningen ud af disse Forviklinger. Da det kom til Stykket formaaede den hele Dilettantbevægelse dog ikke at sætte Blomst. En af Koncertmester Bredal oprettet Skole for et Dilettantorkester vandt lige i Begyndelsen en Del Tilslutning. Men Interessen tabte sig snart og Foretagendet sygnede hen. Det Hib, der i den omtalte Artikel var givet „vor Musikverden“ , var nærmest rettet mod Fo r ho l d en e i Kap e l l e t , og det ikke uden Grund. De splittede Tilstande der kunde nok give Anledning til Angreb. Schall havde efterladt Kapellet i fortrinlig Stand, som et Mønsterorkester. Efter hans Død gjorde imidlertid forskjellige, vel mest personlige Hensyn sig gjældende, saa man ikke i hans Plads satte en enkelt Mand, men greb til den højst uheldige, allerede omtalte Tredeling af Anførerhvervet. Dertil kom, at Ka­ pellet end ikke befandt sig under samme Overledelse som Theatret, hver af disse samvirkende Institutioner havde deres særlige Chef. Det var kun altfor naturligt, hvad der maatte følge herpaa, Mangel paa Sammenhold og Mangel paa Disciplin. Sangpartier o. lign. bleve indstuderede af den ene, Syngemesteren, der ikke havde noget at gjøre med den anden, Orkesteranføreren. Naar det saa kom til Orkesterprøverne kunde det overmaade let hænde, at Op­ fattelsen af dette eller hint, af Tempoer f. Ex. eller Foredrags­ bestemmelser, ikke faldt sammen hos de to, og da Dirigenten ikke havde nogen selvskreven Myndighed, blev Resultatet altfor ofte Konfusion, unødig Trætte og Omgjøren. Ja , der manglede ikke Tilfælde, hvor Uenigheden ikke var blevet bilagt inden Opførelsen