Musikforeningens_2

— De tre Koncertmestre —

fandt Sted, saa at Sangerne sang efter den enes Indstudering, medens Orkestret akkompagnerede efter den andens, snart for langsomt, snart for hurtigt, meget ofte for stærkt. Beskæftige Bladene fra den Tid sig med dette Forhold er det en bestandig Klagesang, der lyder, men lige meget hjalp det. I Kapellet selv maatte den uundgaaelige Rivaliseren mellem de tre Dirigenter naturligvis medføre ikke færre Ulæmper. Manglen paa Disciplin bredte sig paa begge Sider af Lamperækken. Musikforeningen havde altsaa, som man skulde synes, al Anledning til at tage Af­ stand fra disse Tilstande. I Stedet for dette havde man jo imid­ lertid fattet den uheldige Beslutning at skifte med Dirigenterne, ligesom Theatret gjorde. De personlige Flensyn vare for stærke. Tilfældet kom imidlertid Foreningen til Hjælp og bevarede dens Koncerter for Splittelsen. B r e d a l havde sagt Nej til Til­ budet om at dirigere vexelvis. Der var altsaa nu kun Frøhl i ch og Func k tilbage. Hvem af dem, der var den bedste Dirigent er det af Datidens Avisartikler ikke godt at faa Rede paa. Frøhlich var af de to aabenbart den mest dannede Kunstner, som Kom­ ponist nød han stor Anseelse, og hans Stilling som en af Autori­ teterne i alle musikalske Anliggender, som en af Mændene med „erkjendt Geni“ — et yndet Udtryk dengang — vilde kun støtte Foreningen, give dens Præstationer mere Relief, selv om han i Egenskab af Dirigent savnede nogen Energi. Men alle Forhaab- ninger 0111 varigt at se ham i Spidsen for Musikforeningens Kon­ certer strandede snart paa hans svækkede Helbred. Han formaaede i de Aar knap nok at varetage sin Tjeneste i Theatret; om noget udenfor dette kunde der ikke være Spørgsmaal. Efter at have dirigeret den ene Koncert (Nr. 2) i Musikforeningen gik han derfor faktisk ud af Dirigent-Kandidaternes Række. Der tabtes i ham muligvis en Støtte, en Autoritet, men der vandtes aabenbart nok saa meget i en ikke mindre vigtig Pienseende, i Enhed og Fasthed. Paa denne Maade kom Pe t e r F u n c k 1) alene til at dirigere Koncerterne lige indtil Glæsers Ankomst, altsaa i fem 'Aar. Funck ') P e te r Fun ek var en Søstersøn af Kapelmester Schall, i hvis Hus han blev opdraget, og skyldte nærmest dette Slægtskabsforhold at hans Stilling blev af*forholdsvis overordnet Natur. Kun omtrent 15—16 Aar gammel blev han i Aaret 1803 ansat som Violinist i Kapellet. 1 Tyverne fik han offentlig Rejseunderstøttelse og opholdt sig væsentlig i Paris, hvor han nød Undervisning af Habeneck og i Theori af Reicha. Da han kom