Musikforeningens_2

38 — 1839 - skriftlige og mundtlige, ja selv i Repræsentantskabet kommer Sagen for med bestemt Forslag om at opfordre Administrationen til at gjøre, hvad der stod i dens Magt for at tilvejebringe de to Kon­ certer. Kan man tale om nogen „Folkestemning“ i Foreningen, saa ytrede den sig her. Da det kom til Stykket blev Resultatet saa det, at der dette Aar i Stedet for en enkelt tværtimod afholdtes tre Koncerter, hvoraf den ene rigtignok blev givet i veldædigt Øjemed (til Fordel for de Vandlidte paa Jyllands Vestkyst), som en Gjentagelse af Sæsonens første Koncert. Den offentlige Mening havde udtalt sig med tilstrækkelig Tydelighed og sejret. Der blev i Fremtiden aldrig mere Tale om Indskrænkning af Koncert- antallet. Modsætningen i Publikums Stilling til Foreningens dobbelte Virksomhed, dets træge Deltagelse med Hensyn til Udgivelsen af Musikværker, dets Iver for Koncerterne, er 'dalende nok. Var det kommet til en Afstemning 0111 et Enten—Eller i denne Henseende havde Udfaldet næppe været tvivlsomt. De tre, eller med Hensyn til Programmet rettere sagt de to. Koncerter bragte to Symfonier, en af We y s e (Es dur), der som hørende til hans Ungdomsarbejder næppe har havt stor Interesse, og Re e t ho v en s G mol-Symfoni, rimeligvis dens første Opførelse i Kjøbenhavn. Desværre have vi ikke nogen offentlig Udtalelse 0111 dens Modtagelse. Der er Grund til at antage, at i al Fald den Del af Publikum, der støttede sig til „Autoriteterne“ , har forholdt sig køligt ligeoverfor den. Weyse var jo ingenlunde Beethoven huld i Almindelighed, heller ikke den her opførte Symfoni. Man kan imidlertid se af en Brevvexling imellem Dirigenten, Funck, og Administrationen, at Opførelsen har været betragtet som et Hoved­ slag. Funck foreslaar af Hensyn til Symfoniens Betydning at stille den paa en mere fremragende Plads paa Programmet ved at korte dette af med B en ne t t s Ouverture „Najaderne“ , der var ansat til Opførelse. Han frygter for at Koncerten ellers skal blive for lang. Administrationen mente dog „at et nyt Arbejde af en ny og her aldeles ubekjendt Komponist“ vilde bidrage til at hæve Koncerten, og Bennetts Ouverture beholdt sin Plads, ved sit tiltalende, letfatte­ lige Indhold vistnok til Glæde for Tilhørerne. — Som Solister op- traadte disse Gange to Klaverspillere, den navnlig i det højere Sel­ skabsliv bekjendte aandfulde Fru J o s eph i ne Tut e in , født Siboni (med Webers Koncertstykke Fmol) og den unge lovende Be r nha r d C our læn der (Variationer af Henselt). Endelig havde Foreningen