Musikforeningens_2

4 0 — 1839 — frem i Pressen, som ikke har dette Anerkjendelsens rosenrøde Skær. Et enkelt Exempel viser ved sit haartrukne Ræsonnement, hvor langt bort man maatte søge i sin Argumentation for at komme Foreningen til Livs. Det findes i Bladet „Den Frisindede“ , der ligeoverfor en Artikel i „Berl. Tid.“ , hvor det fremhæves, at Foreningen har vakt Sansen for Musik, udbryder: „Dette betvivle vi ikke blot, men benægte det paa det bestemteste. Og skjønt talrigt besøgte Generalforsamlinger vel ikke ere noget afgjort Bevis paa den Interesse, Medlemmerne have for Selskabet, saa vidner det modsatte dog vistnok næppe om synderlig Iver for samme. Til den Lunkenhed og Tomhed, hvormed de tidligere General­ forsamlinger ere bievne afholdte, skal man vanskeligt finde Magen i nogetsomhelst andet Selskab.“ Et ægte Argument fra Friheds­ bevægelsens første Agitationstid! Fordi der ingen livlige Møder og Forhandlinger er, kan „Sansen for Musik“ ikke være vakt! Naar der i det foregaaende er blevet talt om Savnet af et rummeligt Koncertlokale som en af de faa Hindringer, Musik­ foreningen fandt paa sin Vej, har dette sin gode Grund. Spørgs- maalet om en ny Kon c e r t s a l kan siges at have fulgt Foreningen lige fra dens Vugge, i Grunden bestandigt uløst, i sin foreløbige Afgjørelse, ved Benyttelsen af Kasino, mere omgaaet end bragt til Afslutning. Allerede paa et saa tidligt Tidspunkt som i 1838, altsaa i Koncertvirksomhedens andet Aar, dukker det op. For­ manden, E. Gollin, henleder Opmærksomheden paa det som en Sag, der i høj Grad stod paa Dagsordenen og tilføjer, at der allerede lindes en Plan, der har vakt Interesse, men som endnu er for lidet udviklet til at den kan forelægges Forsamlingen. Et Par Aar gaar uden at Spørgsmaalet tilsyneladende kommer ud over dette rent forberedende Standpunkt. Saa bliver det brændende igjen ved alle de Vanskeligheder, den italienske Opera paa Hoftheatret beredte med Hensyn til Benyttelsen af dette Surrogat for en Koncertsal. Hartmann udtaler sig paa Administrationens Vegne om Sagen, kalder Hoftheatret, aabenbart med Trakasserierne med Italienerne i frisk Minde, for et „yderst slet Lokale“ og udstøder et dybt Suk over „Hovedstadens følelige Mangel paa et endog kun anstændigt Lokale for større Koncerter“ . Der var dog langt frem inden det blev bedre. Det første Skridt ud paa Realisationens Bane blev gjort da der i Midten af Fyrrerne dannede sig et Slags Aktie­ selskab eller Konsortium. Hvor mange eller hvor store Beløb, der blev indskudt, indeholde Aktstykkerne intet om, heller ikke noget