Musikforeningens_2

44 - 1839 - Middel hertil var naturligvis en Henvendelse til de vigtigste musi­ kalske Blade og Tidsskrifter, Vanskeligheden laa blot i at faa de rigtige Adresser. 1 hine Tider med de indskrænkede Postforhold og de indviklede Forbindelsesmidler i det hele var Sagen ikke saa ganske let. Som en bekvem Mellemmand henvendte man sig først til Foreningens Nodestikker, Musikhandler Boehme i Hamborg. Men da samme hæderlige Borger i den gamle Hansestad aabenbart ikke forstod sig meget paa denne literære Side af Tingen tog man den fornuftige Beslutning, for ikke at forhale Sagen, strax at hen­ vende sig til de enkelte tyske Musikblade, man kjendte. I den Anledning blev der forfattet en længere tysk Skrivelse, der i Marts 1839 blev sendt til følgende Redaktører: Dr. F i n k , „Allgem. musikal. Zeitung“ , Leipzig. Ludv . v. R e l l s t a b , „Iris“ i Berlin. R o b er t S chuma nn , „Neue Zeitschrift f. Musik“ , Leipzig. Go 11 .f r. Weber , „Gæcilia“ , Mainz. Ga s t e l l l , „Musikal. Anzeiger“ , Wien. Edv. L e hmann , „Argus“ , Hamborg. Skrivelsen udtaler i Begyndelsen „at vort lille Land besidder ikke faa Tonekunstnere og mange Venner af Tonekunsten, og at vi i enthusiastisk Beundring af Kunstens Mesterværker ikke give nogen noget efter“ . Efter denne mere for Øjemedet praktisk ind­ rettede end egentlig beskedne Karakteristik af os selv, forklarer man Hensigten med Musikforeningens Stiftelse, de smaa Forhold, der have nødvendiggjort et Samfund til Udgivelse af „de ikke faa klassiske Kompositioner, vort Land har frembragt“ . Derpaa om­ tales de tre Operaer, der* ere udgivne, samt Prisopgaven angaaende Sangene, endelig Koncerterne, hvor særlig Lachners Prissymfoni og Mendelssohns „Paulus“ fremhæves. Begge hørte de jo til Novi- teterne, og deres Opførelse maatte give Udlandet et Indtryk af, at vi i det mindste fulgte med Tiden. De meddelte Oplysninger an­ modes Redaktionerne om at benytte, ligesom der udtales For­ ventning om, at de tilsendte Exemplarer af de udgivne Musik­ værker maatte blive kritisk omtalte. Noget senere sender Administrationen en lignende Skrivelse til det s v ens k e mu s i k a l s k e A k a d em i „overbevist om, at den gjensidige Interesse for hinandens Sprog og Literatur, der i den senere Tid baade har vist sig hos svenske og danske, ogsaa vil udstrække sig til begge Landes musikalske Frembringelser og hvad dermed staar i Forbindelse“ . Stort blev ikke Udbyttet af disse Skridt, men dog heller ikke helt resultatløse. Allerede Aaret i Forvejen havde jo „Allgem.