Musikforeningens_2

— Den udenlandske Presse — 4 5 musikal. Zeitung“ i Leipzig udtalt sig rosende om den kjøben- havnske Musikinstitution, og samme Blad fortsætter kort derefter med en panegyrisk Anmeldelse af Weyses „Floribella“ . At Weyse var en Mester baade i Kirkestilen og Operaen var allerede An­ melderen tidligere bekjendt, „nu viser det sig, at hans Renomée er fast begrundet“ . „Vi skulde mene, at en saadan tysk-gediegen(!), dertil folkelig, letforstaaelig og ved sin Alferomantik Sind og Sans tiltalende Opera, ogsaa paa tyskeTheatre vilde finde den bedste Modtagelse“ , og Anni. udtaler som sin Overbevisning, at „Flori­ bella“ staar langt over de mange franske og italienske Nyheder, man saa gjerne griber til. Artiklen slutter med det Haab, at det maa lykkes denne danske Opera at trænge sig frem til Scenen i Tyskland, disse Scener, hvor „Apolio dog sædvanlig er den sidste, Merkur derimod den første“ , efter Anmelderens Mening. Om det nu er af denne sidste Aarsag eller af andre Grunde, Weyses Opera blev trods denne Anbefaling aldrig opført udenfor Kjøbenhavn, hvor den jo forresten ingenlunde kan siges at have havt Lykken med sig. Den fandt dog en ny Omtale i det af R o b e r t S chuma nn redigerede „Neue Z e i t s ch r i f t frir Mus i k“ , i det hele det Blad, der har taget sig mest af Musikforeningens Henvendelse. Ogsaa Kuhlaus „Hugo og Adelheid“ bliver omtalt af dette Organ for „de unge“ i Tyskland, ligeledes Hartmanns „Ravnen“ . Den sidste har som hidrørende fra Robert Schumanns egen Haand dobbelt Interesse. Texten, af H. G. Andersen, falder han næsten i Begejstring over. „Digteren har givet os en Trylle- opera, men ikke noget barnagtigt Tøjeri, som man ofte byder tyske Komponister, men en Text med baade Forstand og Følelse foruden virkeligt poetisk Indhold.“ Rosen over Hartmanns Musik falder i mere betingede Udtryk. Den har indgydt Schumann megen Respekt, det siger han udtrykkeligt og det fremgaar af hele Kritikens Form og Aand. Finalerne med deres dramatiske Effekt er det, der tiltaler ham mest, i mange af de andre Numere finder han derimod Formen altfor kort og knap, næsten ængstelig. Enkeltheder i hans Omtale tage sig ganske interessante ud netop i hans Mund. „Ejendommelig er den hyppigt og hurtigt vexlende Harmoniføring,“ siger han et Sted, „just ikke broget eller uklar, men dog saaledes, at man kunde ønske den mindre urolig, mere naturlig. Be- stræbelsen efter som Harmoniker ogsaa i de mindste Dele at være interessant kan navnlig i en Opera ofte være farlig. I et indviklet Ensemblenumer kan denne hurtige, kunstigt vævede, ofte enhar-