Musikforeningens_2

— Nye Love — 49 Valget af Kandidater til Bestyrelsen, af Formanden og fornemlig for det indbyrdes Forhold mellem Administrationen og Repræsentant­ skabet. Det havde end ikke manglet paa bestemte Rivninger, de to Afdelinger af Bestyrelsen imellem, hvor Repræsentanterne navnlig havde følt sig tilsidesatte ved Spørgsmaalet om Fastsættelsen af de Musikværker, der skulde foreslaas til Udgivelse, og i den Anledning- havde sendt deres administrative Kollegaer skarpe Noter om at disse havde.„overtraadt“ Grundbestemmelserne. Til nogen egentlig Konflikt havde dog Striden ikke udartet, især fordi Admini­ strationen bestandigt pegede paa det ønskelige i en Revision af Lovene. Endelig enedes man da om dette og nedsatte i den Anledning en Lovkomite, der blev sammensat af GoHin, C. We i s og Z a h r tm a n n . x) De nye Love bleve, efter at Repræsentantskabet havde foretaget nogle mindre Ændringer af det oprindelige Udkast, vedtagne af Generalforsamlingen i April 1839. De adskilte sig fra de tidligere paa et meget væsentligt Punkt, Formaalet. Dette angik før hoved­ sageligt Udbredelsen af danske musikalske Værker ved Udgivelsen af saadanne i Trykken, medens baade Koncerter og Prisopgaver kun skulde plejes, forsaaviclt dette Hovedformaal kunde tillade det. Nu derimod udtalte Lovene, at Foreningens Øjemed var et dobbelt „dels at fremkalde og udbrede fortrinlige danske Musikværker, dels at vække og nære Interessen for god Musik overhovedet“ . Dette Øjemed skulde søges naaet ad tre Veje, ved Udgivelse af Musik­ værker, ved Prisopgaver, endelig ved Koncerter. Fra at have havt et snævert begrænset Formaal fik altsaa nu Musikforeningen et meget udvidet, hvor den efter Tid og Lejlighed kunde lægge Hoved­ vægten der, hvor der var mest Trang til dens Virksomhed. Frem­ deles vare to væsentlige Ting slaaede fast. Den oprindelige natio­ nale Ensidighed havde maattet, om ikke vige Pladsen for den kosmopolitiske Alsidighed saa dog indrømme denne en Plads ved sin Side (vide Passus’en „god Musik o v e r h o v e d e t “), endvidere var der givet Koncerterne fuld Borgerret i Foreningen, en Stilling, ikke som før underordnet, men sideordnet den øvrige Virksomhed. Skulde man i vore Tider skrive Lovene om maatte jo Koncerterne blive det alt andet beherskende Element. Man var allerede J) P. T. Zahrtmann, senere Gehejmelegationsraad, var 1838 blevet valgt til Formand i Repræsentantskabet og fungerede som saadan indtil 1871 , altsaa i 33 Aar. ' » Musikf. Festskrift, 1J.