Musikforeningens_2

50

— 1840 —

dengang i Færd med langsomt og sikkert at arbejde henimod denne Tilstand. Men man saa det endnu ikke klart, og gav Koncert­ virksomheden, maaske halvt modstræbende, den Indrømmelse at skulle være ligestillet med det gamle Hovedformaal — én Ind­ rømmelse, hvorpaa hele Foreningens Liv i det følgende blev bygget. Den friere Stilling med Hensyn til Valget af Virksomhedens Art blev af den nyvalgte Bestyrelse benyttet fuldt ud. Den var i den behagelige Situation at have enDel Penge at raade over — den foregaaende Sæson sluttede med et Overskud af c. 650 Rdl. —- og den forstod at drage sig denne Situation til Nytte. I Stedet for at indskrænke Virksomheden til en enkelt Gren, udvidede den den saa meget det stod i dens Magt, og Aaret 1840 faar saaledes ikke blot Betydning ved at Koncerterne begyndte at emancipere sig, men tillige som det Aar, hvor der mere ligeligt end nogensinde før eller senere blev taget Hensyn til al l e tre Grene af Foreningens Opgaver, Forlæggervirksomheden, Prisopgaverne og Koncerterne. Der var først Konc e r t e rne . Deres Overlegenhed, baade i Retning af Form og Indhold, var ubestridelig, og vedblev at være det. Med sit Orkester og Kor stod Musikforeningen temmeligt alene med Musikopførelser i stor Stil. Af andre Koncerter var der ikke saa ganske faa, men, for atbruge en samtidig Avis’ Udtryk, de vare ikke stor Omtale værd. „Alle ere de Numerkoncerter, enten beregnede paa at lade en eller anden Virtuos paa et enkelt Instrument glimre, eller saa jammerligt sammensatte af intetsigende Klingklang, at der ikke kan være Tale om nogen egentlig musikalsk Nydelse.“ Ligeoverfor dette stilles saa bestandigt Musikforeningen op som Mønsteret. Der tales om den Iver, hvormed man stræber efter at blive Medlem, hvad der atter tyder paa en Trang til at høre de musikalske Mesterværker, „der desværre ere en saa sjælden Nydelse hos os“ . Den sidste Sætning kunde have fristet den ny Bestyrelse. Den havde jo Midlerne i Hænde, og en Koncert til om Aaret, selv en mindre, kunde der nok blive Raad til. Men man holdt sig til det sikre og nedarvede fremfor det uvisse, og der finder i numerisk Henseende ingen Udvidelse af den traditionelle Koncertvirksomhed Sted førend Glæser tre Aar senere overtog Dirigentposten. Fore­ løbigt gjaldt det mere om at holde Programmerne paa Højde med de tidligere, maaske tillige give dem en lidt mere populær Holdning. Der fandtes paa denne Tid som Gæst i Kjøbenhavn en Sangerinde, Madame B i shop , som i Forening med Harpevirtuosen Bochsa