Musikforeningens_2

— Friere Strømninger —

51

havde sat Publikum i Fyr og Flamme. Hende' engagerede man da til den forestaaende Musikaften, hvor forøvrigt B e e t h o v e n s r Eroica og Mende l s sohns 42de Psalme skulde danne Hoved­ numrene. Alt var beredt. Saa kom imidlertid Frederik VI.’s Død imellém, og Koncerten maatte opsættes i henved tre Maaneder. Madame Bishop maatte opgives, men Programmet blev til Gjen- gjæld styrket med første Akts Finale af „ T i t u s “ , hvor den som Kjøbenhavnernes erklærede Yndling snart proklamerede Bariton- sanger Ghr. Hans en havde sin Debut i Musikforeningen. Med Benne t t s Ouverture „Dryaden“ (et Sidestykke til, men ikke at forvexle med den før opførte „Najaderne“ ) fik Programmet endelig sit egentlige kosmopolitiske Præg, hvor der ikke fandtes noget af dansk Herkomst. Den ny Tid og Pveaktionen mod den gamle begyndte at gjøre sig gjældende! Det ny Ugeblad „Fædrelandet“ udtrykker sin særdeles Tilfredshed med denne Svingning og roser „den Forening, der afgiver saa godt som den eneste Lejlighed her til Lands til at høre større Arbejder af de Komponister, som staa i Spidsen for den store musikalske Verdensudvikling i Musikens Hovedlande, Frankrig og Tyskland. Man dømme hvad man vil om Beethoven og de yngre Komponister, som tildels følge ham“ , hedder det betegnende videre, „saa er det vist nok, at den uhyre Indflydelse, som Beethoven efterhaanden har vundet i de Lande, hvor Musiken fortrinlig blomstrer, ikke kan være uden Indflydelse paa Kunstens hele tilkommende Skæbne, at altsaa enhver, der ikke vil blive tilbage, maa tilegne sig Beethoven.“ Det tagne Forbehold mod Symfoniens Stormester stemmer, som vi alt have set, med Tidens aandelige Status i det hele, der, paavirket af Weyses Au­ toritet, ikke var Beethoven gunstig. Det maatte tillige være meget oplysende for dem, der som de ledende i Musikforeningen havde en anden Anskuelse og følte Kald til at udrette noget. Selv „Fædrelandet“ føler noget af denne Art naar det slutter sin Artikel med det Ønske, at Musikforeningen „maatte se sig i Stand til i stedse videre Udstrækning at aabenbare os den Aand, der rører sig i de store Musiklande“ . Der var gjort en god Begyndelse — et andet Blad udtaler, „at det aldrig erindrer at have hørt noget lnstrumentalnumer saa fuldendt udført“ som Eroica — og det blev jo heller ikke derved. „Aabenbare den Aand, der rører sig i de store Musiklande“ ! „Fædrelandet“ havde udtalt Ordet og det blev Feltraabet. Strax ved den følgende Koncert gjør man Skridtet helt ud og tager, for