Musikforeningens_2

I

5 4

— 1840 —

var vel snarest det nærmest liggende. Men Lykken fulgte den kjække, unge Forening, og inden lang Tid var gaaet indløb der Svar fra alle tre Storheder. Det lød bejaende fra dem alle. En af Dommerne har dog aabenbart fortrudt denne rask fattede Beslutning, nemlig Mendelssohn. Nogen Tid efter kom der Brev fra ham, hvori han beklagede, at hans Tid ikke tillod ham at overtage Dommerhvervet. Fra sin Side gjorde Musik­ foreningen alt, hvad der stod i dens Magt for at faa ham med alligevel. Man forestillede ham baade Hensynet til den fremrykkede Tid, der gjorde Valget af en Stedfortræder vanskeligt, og til de konkurrerende, der muligt kunde have taget i Betragtning, at netop han var Dommer. Ja , man forsøgte at tage ham med en Trumf, idet man meddelte ham, at de paagjældende Kompositioner just nu bleve afsendte til Spohr og Schneider og derefter vilde komme til ham. Det hjalp imidlertid ikke. Mendelssohn undskyldte sig med en nær forestaaende Rejse. Bestyrelsen fandt sig da i sin Skæbne og tog det Parti at holde sig til de tilbageblivende Dom­ mere, Spohr og Schneider, alene. Med Hensyn til den Maalestok, der skulde lægges til Grund for Bedømmelsen, fremhævede Administrationen gjentagne Gange Strængheden. Prisen ønskes kun tilkjendt et Værk „von erkannten Werthe“ , som det hedder, og da Schneider som den korrekte Mand ytrer sin Tvivl om Forstaaelsen heraf, forklares det derhen, at det indstillede Arbejde i og for sig maa være et betydeligt Kunstværk, saa at selv „eine ganz erträgliche Arbeit“ ikke bør komme i Be­ tragtning. Efter Fristens Udløb — i Oktober 1840 — var der indkommet 10 Ouverturer i Partitur, forsynede med Mottoer, næsten alle paa tysk, vel af Hensyn til Dommerne, et Par paa fransk, ingen paa dansk. Gjennemsnitsudbyttet af det indleverede maa snarest be­ tegnes som temmelig tyndt. I al Fald udtaler Administrationen for Dommerne, at deres Hverv næppe vil blive særdeles byrdefuldt da de, selv med et løst Blik paa flere af de konkurrerende Ar­ bejder, ville komme til det Resultat, at der overhovedet ikke kan blive Spørgsmaal om dem. Fra dette lave Gjennemsnit var der imidlertid et enkelt Værk, der hævede sig højt i Vejret. Selve Dommen er desværre gaaet tabt — den indeholdt tildels udførlige Udtalelser om adskillige af de indsendte Arbejder — men dens Hovedindhold er tilstrækkeligt bekjendt. Prisen blev „ubetinget og i meget anerkjendende Udtryk“ ,