Musikforeningens_2

56 — 1841 — der havde staaet sin Prøve for Udlandets Domstol, var det ogsaa skikket til at .skaffe sig et Marked i den store musikalske Verden, og for at lette dette, henvendte Musikforeningen sig til det bekjendte Firma Breitkopf & Härtel i Leipzig, og tilbød det Forlaget uden Honorar, blot at Musikforeningen i Kjøbenhavn paa Titelbladet blev anført som Udgiver. Ouverturen skulde udkomme i Klaver­ udtog og Orkesterstemmer, og Foreningen tegnede sig paa Forhaand for 170 Exemplarer af Klaverudtoget og 5 af Orkesterstemmerne. Paa disse Vilkaar gik Firmaet ind, og i Løbet af den følgende Vinter modtog man Ouverturen trykt. Selve Opførelsen fandt Sted i November 1841. Programmet til Koncerten ellers havde nok af Interesse. Der var — for Kjen- derne — hverken mere eller mindre end B e e t h o v e n s A dur- Symfoni som Nyhed, der var — for alle — Sextetten af „Don •Juan“ , fremdeles Mende l s s ohn s „Den 114de Psahne“ og, som Dessert, T h a l b e r g s Don Juan-Fantasi, spillet af en ny Mand i Klaververdenen, den unge, lovende Ado l ph Na than . Men det havde alt sammen ikke noget at sige ved Siden af' Ossian-Ouver- turen. „Kjøbenhavnsposten“ bryder det konventionelle Tausheds- systern og skriver om denne Koncert, hvis øvrige Indhold den gaar over rned en Harefod for at dvæle ved Ouverturen. Det usæd­ vanlige i, at en dansk Kunstner af to store udenlandske Autori­ teter var bleven anerkjendt i saa smigrende Udtryk, havde bragt Sindene ud af Ligevægt. Ligesom Danmark havde sin Thorvaldsen og sin Oehlenschläger, skulde det nu ogsaa paa Tonekunstens Om- raade faa sin Berømthed. Stemningen i det hele belyses godt af Bladets Udtalelser: „Allerede efter Udførelsen af den første Prøve udbrød det hele Orkester i et enstemmigt Bravo, og vi ere over­ beviste om, at enhver af de mange Musikvenner, som iforgaars hørte den, af fuldt Hjerte istemmer dette Bravo. Kompositionen ud­ mærker sig ikke alene ved Originalitet og Poesi i Opfattelsen af Æmnet, ikke alene ved yndige og ejendommelige Melodier, men, hvad der fortjener lige saa megen Anerkjendelse, ved en Rolighed, Modenhed og Besindighed i Instrumenteringen og den hele Behand­ ling, som sjældent tindes hos unge Komponister.“ Særligt roses denne Instrumentation, der har undgaaet den „smagløse Overlæsning med Instrumenter, der af underordnede Talenter saa ofte anvendes for at gjøre Effekt“ . Fra sin Side gjorde Administrationen sit til at udbrede den Berømmelse, Gade ved sit Opus 1 havde vundet. Ved Hjælp af