Musikforeningens_2

58 — 1841 - faa om sig. Navnlig Damerne viste sig flittige. I Almindelighed kan det vel antages, at Syngeskolen, foruden den tekniske Ud­ dannelse af Stemmen, har beskæftiget sig hovedsageligt med Op­ gaver, der ikke have staaet i direkte Forbindelse med Koncerterne, altsaa ligesom tidligere har fungeret selvstændigt. Efter Rungs hele Stilling var det naturligt, at Hovedvægten blev lagt paa den ældre italienske Musik, hvis mange forglemte Værker i endnu højere Grad end Tilfældet var med de klassiske Symfonier, kunde betegnes som terra incognita for Datiden. Men et synligt Udslag af Virksomheden kom dog frem ved Foraarskoncerten 1841, hvor det paagjældende Kor udførte intet mindre end P a l e s t r i na s Stabat mater, et otte- stemmigt Kor a capella med tre Sangere paa hver Stemme. Det var første og sidste Gang den italienske Kirkemusiks klassiske Re­ præsentant kom frem i Musikforeningen — den senere stiftede „Cæciliaforening“ blev joSpecialist paa dette Omraade. For Til­ hørerne maa Bekjendtskabet med denne Kontrapunktikens strænge Polyfoni have været besynderligt nok, ikke mindst dengang. Ad­ ministrationen for sit Vedkommende var imidlertid overmaade til­ freds og lagde sin Taknemmelighed for Dagen i en speciel Tak­ skrivelse til Rung. Denne gode og lovende Begyndelse paa et Foretagende, der havde sin virkelige Betydning, fortsattes desværre ikke i den videre Udvikling. De mange og skjønne Bestræbelser fra oven faldt saa temmeligt magtesløse til Jorden. Der manglede tilstrækkelig Til­ slutning. Som sædvanligt var det Damerne, der mødte talrigt og regelmæssigt, Herrerne derimod bleve 'borte, efterhaanden i et saadant Omfang, at der ikke var mere at stille op. Det blev engang saa galt, at. man ved en Koncert i sidste Øjeblik maatte anmode to Sangere fra Theatret om at hjælpe med i en Kor- stemme, rimeligvis Tenoren, da omtrent alle Herrerne, efter at allerede en Del Klaverprøver vare afholdte, faldt fra. Under saa- danne Omstændigheder blev det et haabløst Arbejde at fortsætte med Syngeøvelserne. Rung blev træt af det og fik desuden snart saa meget at gjøre som Syngemester ved Theatret, at han tilmed havde det knapt med Tiden. Med denne korte Opblussen er derfor Syngeskolens Historie forbi.