Musikforeningens_2

— Musikforeningen som Mæcen — 61 egne og flere knnstforstandiges Vegne at bringe Komponisten fuld Anerkjendelse af det Talent, den Flid og den tekniske Sikkerhed, hvormed Kvartetten er udarbejdet“ , saa Matthison-Hansen vandt dog „hædrende Omtale“ , en Ting, der hos den i sine Udtalelser ellers altid meget forsigtige og konventionelt forbeholdne Admini­ stration ikke havde saa lidt at sige. Et Løfte, denne gav, om at hjælpe til hos en Forlægger for at faa den udgivet, bragte ikke noget Resultat. Dengang, saa lidt som nu, voxede der Forlæggere paa Træerne. Ligeoverfor en anden Komposition blev Musikforeningens Hjælp derimod ydet. Komponisten E. Horn em an senior anmodede i 1841 om at Musikforeningen vilde subskribere paa nogle Exemplarer af hans „TolvKapricer for Piano“ . Administrationen foreslog „paa Grund af det umiskjendelige Talent ved dette Arbejde, der udmær­ ker sig lige meget ved en let og gratiøs Stil og ved dyb Følelse,“ at man skulde subskribere paa 25 Exemplarer, i alt indeholdende 100 Hefter, og Hornemans nydelige og poetiske Klaverstykker, som blandt andre Robert Schumann skænkede en meget rosende Om­ tale, kom efter dette Forslag til Bortlodning blandt Medlemmerne. Endelig henvendte den bekjendte Original, Syngelærer Goetze, sig til Foreningen for at denne skulde udgive Geo rge G e r s o n s efterladte Kompositioner, hvoraf navnlig nogle tyske Sange havde vundet stor Udbredelse og i forskjellige Afskrifter kurserede omkring i musikalske Huse. Han sendte Administrationen en stor Mængde Sange og Duetter med tyske, danske, franske og italienske Texter — i alt to tykke Bind i Manuskript. Om at udgive dem alle kunde der naturligvis ikke være Spørgsmaal, men Administrationen søgte og fik en Kredit paa 200 Rdl. til at udgive sex af de bedste og mest yndede Sange og gjøre Oplaget saa stort, at hvert Medlem kunde faa et Exemplar. Dette skete, men hvem der ikke var til­ freds var Goetze. Navnlig tog han det meget ilde op, at man ikke havde spurgt ham til Raads, hvilket han betragtede som en „for­ sætlig Fornærmelse og Tilsidesættelse“ , som han bl. a. i sine meget bidske Breve udtrykte sig. Korrespondencen herom endte med et „Ultimatum“, fra Goetzes Side, men der flød dog intet Blod. Den økonomiske Status havde henved Aaret 1841 forbedret sig saa meget, at man paa Generalforsamlingen kunde møde med en Kassebeholdning af ikke langt fra 1100 Rdl. Man kunde altsaa begynde at tænke paa extraordinære Udgifter. En af dem, i og for sig en Ubetydelighed, var lige paa Nippet til at fremkalde en