Musikforeningens_2

- 1842 — Konflikt mellem de to Afdelinger af Bestyrelsen, Administrationen og Repræsentantskabet. Spørgsmaalet dreiede sig 0111 A n s k a f f e l ­ sen a f et K l a v e r . Planen gik dog endnu ikke saa højt som til et Soloinstrument. I den idenseende hjalp de sig med privat Vel­ vilje (Vinhandler Waagepetersen havde flere Gange stillet sit Instru­ ment til Foreningens Disposition). Derimod manglede man et Klaver til dagligt Brug, til Prøver og Syngeøvelser, da det lejede Instrument baade var daarligt og kostede forholdsvis meget. Om at et saadant Instrument skulde anskaffes vare alle enige, men ikke om, hvorfra det skulde hentes. Administrationen holdt paa Ud­ landet (Firmaet Besallier i Breslau), Bepræsentantskabet derimod paa en indenlandsk Konkurrence, et Forslag, som naturligvis under de primitive Forhold for Pianoindustrien var mere velment end praktisk. Efter en Del Forhandlinger frem og tilbage lykkedes det dog at komme til en Forstaaelse, idet Administrationen lovede for­ inden den besluttede sig til Kjøbet af det tyske Klaver at forhøre sig for herhjemme , bl. a. hos Marschall. Det lykkedes da ogsaa omsider at bringe den lille Affære til en for Repræsentantskabets patriotiske Følelser gunstig Afslutning, idet Foreningen kjøbte et Flygel af Bechmanns Enke i Kjøbenhavn. Dets Pris vil i vore Dage vække Forbauselse. Det kostede — 300 Rdl. fdenacl denne Tid opstod der en anden Strid, som let kunde have havt slemme Følger for Musikforeningen, skjønt denne slet ikke havde noget med den at gjøre. Det var et personligt Sammen­ stød mellem Peter Funck og H. Rung, som ikke vilde have stor Interesse, 0111 det ikke gav en træffende Illustration af de uheldige Forhold, hvorunder den musikalske Side af det kgl. Theaters Virk­ somhed udviklede sig, den indre Splid og Ufordragelighed. Desuden havde denne Strid nær kostet Musikforeningen det eneste Orkester, den kunde gjøre Regning paa. Der var til Kjøbenhavn kommet to Virtuoser, Brødrene Grie- bel, Violinist og Violoncellist, som vilde give Koncert paa Hof- theatret. Orkestret, det kgl. Kapel, skulde Funck dirigere, men Vokalnumrene, hvori flere af Rungs Elever (Chr. Flansen, Ferslev, Schram, Fru Rung o. a.) skulde optræde, havde Rung medFuncks Billigelse betinget sig at anføre. Da det kom til Stykket ved Prø­ ven gjorde Funck imidlertid Krav paa at dirigere en Duet af „Puritanerne“ , som hørte til hans Theaterrepertoire. I Anledning af denne lille Sag opstod der stor Staahej. Rung vilde ikke opgive Duetten, og en Disput derom endte med, at han højtideligt nedlagde