Musikforeningens_2

— 1842 -

66

som hun; hendes Optræden dengang hører i det hele til Musik­ foreningens bedste Minder. Clara Schumann indviede i en anden Henseende et nyt System i Musikforeningen. Ligesom Orkestret i de første Tider saaledes havde ogsaa senere al Medvirkning af Solister været gratis. Clara Schumann er den første, der fik Honorar „af billigt Hensyn til de Omstændigheder, under og formedelst hvilke hun opholder sig her“ , som det noget mystisk hedder i en Skrivelse fra Administrationen. Honoraret var efter Datidens Forhold ikke saa knebent endda, syv dobbelte Christiansd’orer eller omtrent 100 Rdl.

I Forhold til den faste Udvikling, hvorunder Musikforeningen befandt sig, saa det dobbelt trist ud med den anden Hovedfaktor i det kjøbenhavnske Musikliv, Kapellet og Operaen. Der gik bestandigt Sagerne deres vante skæve Gang, Ansvaret og Magten var delt i Stedet for samlet, og det blev mere og mere aabenbart, at det gjældende System, hvor Enheden skulde tilvejebringes ved tre lige stillede „Koncertmestre“ plus en Syngemester, var saa uheldigt som vel muligt. Klagerne over Kapellet og Operaen høre derfor ogsaa til Dagens Orden i Slutningen af trediverne og Begyndelsen af Fyrrerne. Man opholder sig over Sangerne, over deres Mangel paa Uddannelse, over Orkestret, der akkom­ pagnerer daarligt. „At indstudere en større Opera vilde være en Daarskab“ , udbryder en Artikel efter at have besværet sig over hele den Løshed, der betegnede Tilstanden paa den lyriske Scene. „Syngespillet har til alle Tider staaet lavt paa vor Scene,“ fort­ sætter en anden pessimistisk Kritiker, „men det synker Aar for Aar dybere ned i en Afgrund, hvorfra der vil udfordres Kæmpe- anstxængelser for atter at hæve det, om end kun nogenlunde.“ Saa sort var nu Tilstanden ganske vist i Virkeligheden ikke, men at den føltes som saadan gav Stødet til, at vi omsider kom ind i bedre Forhold. Musikforeningen blev draget med ind i Sagens Afgjørelse, den havde jo stor Interesse i, at i al Fald Dirigent- spørgsmaalet blev løst paa en heldig Maade. Skjønt ikke staaende i direkte Forbindelse med Foreningens egen Historie kunde derfor