Musikforeningens_2

— En ny Kapelmester — 69 Tvivlsomt var det jo, om man lige strax fik den rette Mand. De mere eller mindre berømte Navne, man kunde vælge imellem, vare alle kjendte som Komponister, men det var derfor ikke givet, at de egnede sig for en administrativ Virksomhed. Saa var der Faren for Ensidighed, for at „jo mere fremragende Kapelmesteren var, desto lettere vilde han kunne paatrykke vor hele nationale Retning sit fremmede Stempel, fordi vor egen Planteskole af Komponisttalenter endnu er svag“ . Aabenbart er det her Er­ faringerne Ira Berlins Opera, der spille med, hvor Spontini som Kapelmester efter Evne øvede en kuende Indflydelse paa Tysklands unge Opvæxt af Talenter (Weber o. fl.). Endelig talte andre Hensyn for en saadan midlertidig Ansættelse, Vedkommendes større eller mindre Evne til at finde sig til R.ette og tage sine Folk paa den rigtige Maade, fremdeles, som det meget husholderisk hedder, „Hensynet til den kongelige Kasse, der udsættes for Byrden af en ikke ubetydelig Gage og maaske en Pension for en stor Familie“ . Som Kandidater til den ny Post nævnes først forbigaaende Mende l s s ohn , Spo.hr og F r an z Lachne r . Det bedste var ikke for godt. Men det tilføjes dog strax efter, at de alle vare i Be­ siddelse af bedre Stillinger og derfor paa Forbaand rnaatte opgives. Ved Hjælp af Carl Weis, som da opholdt sig i Tyskland, skaffede man sig dog rimeligere Forbindelser, f. Ex. med Mar s chilier, der nogle Aar i Forvejen havde besøgt Kjøbenhavn og personligt sat „Hans Pleiling“ i Scene. Han var ansat som Kapelmester i Han­ nover, men var dog ikke uvillig til at laane Tilbudet Øre. For at faa ham maatte man imidlertid lade Betingelsen om det femaarige Engagement falde, og det var nu engang et Punkt, man havde forelsket sig i. Herpaa strandede saa Udsigten til at faa „Hans Heiling“s Komponist til Kjøbenhavn. Man tænkte derefter paa G. G. Re i s s i ger , men ved hans Udnævnelse som Kapelmester i Dresden faldt hans Kandidatur bort. Som Muligheder foreslaas der­ imod Dorn , der dengang var i Riga, og Sch i nde l in e i s ser i Pesth, men, som Betænkningen udtrykker sig, „disse turde dog næppe komme i Betragtning ved Siden af Kapelmester Glæser ved Konigstådter-Theatret i Berlin“ . Han var i Kjøbenhavn kjendt som Komponist af Operaen „Ørnens Rede“ og var netop ledig, da det Theater, hvortil han var knyttet, stod paa svage Fødder og han derfor ønskede at komme bort derfra. Han var tilfreds med den tilbudte Gage, og da han tillige havde indsendt en smigrende