Musikforeningens_2

- 1842 —

70

Udtalelse fra Meyerbeer1), sluttede Betænkningen med at anbefale Glæser som Kapelmester ved det kgl. Theater. Det vanskelige Forhold, hvori Administrationen befandt sig i denne Sag ved i sin Midte at tælle netop den ene af Theatrets Dirigenter, Funck, blev strax i Begyndelsen klaret ved at denne med paaskjønnelsesværdig Taktfølelse og Uinteresserthed ikke tog Del i Forhandlingerne. Som Betænkningen havde indstillet, saaledes skete det. Faa Maaneder efter var Sagen i Principet afgjort og Glæser Kapel­ mester. Hvad han som saadan virkede for Operaen herhjemme hører ikke herhen. Men som en kraftig Støtte for Musiklivet i det hele og som Dirigent af omtrent et halvt hundrede af Musik­ foreningens Koncerter ville vi i det følgende ofte træffe paa ham. I Virkeligheden var Glæse r netop den Mand, vi paa dette Tidspunkt trængte til herhjemme, en udmærket Dirigent, en rastløs virkende, handledygtig Aand, der ikke skyede Hindringer. Theatret og Operaen gav ham snart fuldt op at gjøre, men dette uagtet, varede det ikke længe, inden Musikforeningen og han fandt hin­ anden. Med sin Friskhed og Lyst til at tage fat fik han snart de ledende til at se paa Sagerne med andre Øjne. To Koncerter om Aaret, det Musikforeningen hidtil med ikke ringe Anstrængelse havde drevet det til, var naturligvis meget for lidt. Maalestokken maatte anlægges ganske anderledes. Hvad var der ikke alene af Symfonier at faa blot løseligt gjennemgaaet! Vilde man det alvor­ ligt med Udviklingen af den gode Smag, saa maatte der arbejdes meget stærkere. Man skulde bare gaa paa, saa kom Publikum nok med. Forsigtig, som Administrationen var naar det gjaldt de store Skridt, havde den aabenbart godt af det frejdige Mod og den faste Tillid, som Glæser repræsenterede. Endnu stod Foreningen halvt om halvt paa det literære Standpunkt, og det var sin egen Sag

1) Anbefalingen ender med „at man maa ønske det Theater til Lykke, som kan knytte denne fortjenstfulde Mand til sig".