Musikforeningens_2

— 1843 —

II.

Mozar t: Symfoni G mol.

Ku hl au : Ouverture „Lulu“ .

B e e t ho v en : Symfoni A dur. ITT. Ha ydn : Symfoni Bdur. Mozar t : Ouverture „Don Juan“ . B e e t h o v e n : Symfoni G mol. IV. Ha y dn : Symfoni Es dur. Webe r : Ouverture „Jæger­ bruden “ . Be e t hov en : Symfoni A dur. Man lægge Mærke til, at den sidstnævnte Symfoni forekommer to Gange. Det er Skolen, der lader Disciplene „repetere“ . Pro­ grammerne vil man maaske ligeledes finde udstyrede med en unød­ vendig Rigorisme. To Symfonier paa en enkelt Aften, med blot en Ouverture som det „lette“ Element, altsaa blot og bar Instru­ mentalmusik i dennes strænge Form, var det ikke Allemands Sag at give sig i Lag med- Det viste sig ogsaa i Aarenes Løb, at paa dette Punkt trængte Koncerternes Indhold til Forbedring. Men deres Sind og Sans kultiverende, den musikalske Forstaaelse ud­ viklende Indflydelse kan naturligvis ikke agtes ringe. Det var det afsluttende, akademiske Højskolekursus, Tilhørerne absolverede. Publikums Deltagelse var forholdsvis ikke ringe. Det vil sige meget dengang at have 216 faste Abonnenter paa den Art Musik­ opførelser. Men udenfor denne faste Stab af Musikelskere fandtes der heller ikke noget. De Enkeltbilletter, der vare unddragne Abonnementet, bleve kun for en meget ringe Del afsatte. Man maatte derfor betale denne Vinters Symfoniglæder lidt dyrt, Under- skudet var 432 Rdl. Men derfor var Tilfredsheden med hvad der var sat i Gang ikke mindre, og det blev uimodsagt hævdet paa Generalforsamlingen, at der ikke kunde være Tale om at opgive, hvad der var begyndt. Sin Taknemmelighed mod Glæser viste Musikforeningen ved at stille sit Kor til hans Disposition, da han paa en Monstrekoncert i Ridehuset opførte LIaydns „Skabelsen“ , en Opførelse, der ikke mindst paa Grund af de Dimensioner, den traadte frem i, vakte megen Opmærksomhed og en sand Be­ gejstring. Det var aabenbart, med Glæser var der kommet Fart i Tingene. De nye Symfonikoncerter fik som før nævnt ingen Indflydelse paa de sædvanlige Koncerter, der vedblivende skulde gaa deres vante Gang, foreløbigt med Funck som Dirigent. Til Høstkoncerten 1842 havde man bestemt noget af Haydns „Aarstiderne“ foruden den tidligere projekterede Finale af Spontinis „Vestalinden“ . Men We y s e s pludselige Død den 8 . Oktober 1842 forandrede denne Plan. Weyse og Musikforeningen vare, om vel ikke reelt, saa dog formelt