Musikforeningens_2

76 — 1843 — af det gamle nationale Formaal sættes det nye „at vække Interesse for god Musik overhovedet“ , og samtidigt rykkede Koncerterne op paa en med de andre Opgaver sideordnet Plads. I det første Septennat af Musikforeningens Virksomhed som Koncertgiver kan man nogenlunde tydeligt skjelne mellem tre for- skjellige Afsnit. I Begyndelsen følte Foreningen sig bundet af de dengang raadende nationale Principer. Programmerne vrimle af dansk Musik. Den første Koncert bringer tre danske Kom­ positioner (Gerson, Kuhlau og Hartmann), hver af de følgende en eller flere af samme Kategori. Vel at mærke var det dog bestandigt mest kun „Autoriteterne“ , Weyse og Kuhlau, der vare fremme, dertil noget af Hartmann, hist og her andre Kompo­ nister (Gerson og H. Rung). Dette første Afsnit, det n a t i o ­ na l e , om man vil, fortsætter sig til 1839, da Lovene forandres i Overensstemmelse med Livets mere reale Krav. Fri for Lede- baandene kaster saa Musikforeningen sig med Iver ind i den store Musikverdens Bevægelser. Reaktionen er indtraadt, af dansk Musik opføres der ikke en Tone, vi ere inde paa det andet Afsnit, det kosmopo l i t i sk e . Det er væsentligt Beethoven, der med sine Symfonier indtager første Plads, ved Siden af denne Tankens og Formens Mester som et Supplement for Trangen til det mere sanseligt skjønne, Mendelssohn, endvidere noget af de gamle Klas­ sikere Haydn og Mozart. Den lille italienske Svingning, som Nav­ nene Rossini og Spontini engang antyde, maa heller ikke glemmes. Faren for, efter den nationale Ensidighed at forfalde til en tilsva­ rende international, er lige for Haanden, men omgaas i Tide. Udsættelsen af en Prisopgave for en Ouverture (1840), den derved stillede Appel til „de unge“ blandt de danske, er Signalet til en Frontforandring og Indledningen til det tredje og sidste Afsnit, det b l andede . Koncerterne blive af friere, mindre „højmusikalsk“ Art. Ved Siden af de allerede nævnte Klassikere sættes med et Spring tilbage til helt fjærne Tider (Palestrina), med et andet helt ned til det moderne Liv med dets Virtuoser (Rud. Willmers, Clara Schumann og Ernst), fhalberg og Chopin, og fra „Autoriteterne“s sikre Stade begiver Foreningen sig ind i de unges Lejr ved Op­ førelsen af tre unge danske Komponisters Ouverturer, af Paulli, (rade og G. J. Hansen. De følge Slag i Slag efter hinanden i Aarene 1841—42. Saavidt var Musikforeningen kommet i sit Livs første og vanske­ ligste Stadium. Fra en lille Spire havde den med en forbausende