Musikforeningens_2

85

— H. W. Ernst, og Miska Hauser —

have kjendeligt et liberalere Præg end de senere; der optræde et Par af Tidens Solist-Koryfæer, E r n s t f. Ex. og Mi ska Hau s e r , og saadanne for Musikforeningen sjældne Fremtoninger som Pro s s in i, Me r c a d a n t e og Me ye rbe e r lade deres Toner høre. Saa kom der imidlertid en skrap Reaktion, Programmerne blive strængere og strængere paa deres klassiske Højder. Men derom mere senere. Strax den første „store“ Koncert i Foraaret 1843 1), Glæser diri­ gerede, havde dette liberale Udseende. Paa den ene Side staar Navnene Mozar t, B e e t ho v en og Webe r , paa den anden Side Me r c adan t e , i sin Tid Verdis Medbejler, og Violinvirtuosen H. W. Erns t. Skal man regne efter, hvad der fik mest Bifald af dette Program, saa syntes Musikforeningens Medlemmer den­ gang ubetinget at hylde den liberale Side. Kvartetten med Kor af Mercadantes Opera „11 Giuramento1 gjorde en saadan Lykke, at hele Numeret maatte gives da capo! Ogsaa E r n s t gjorde Furore, det forstaar sig, han var jo uimodsigeligt en af de mest fremragende Mænd i bin Virtuositetens Guldalder. Han havde alle Betingelserne: den sydlandske Ejendommelighed, i meget mindende om Paganini, det fine poetiske Naturel, den overlegne Virtuositet, der dog paa Intonationens Omraade havde sine Pletter, naar han kom i Affekt, endelig det interessante Ydre og den elskværdige Personlighed, og saa spillede han intet mindre end selve den berømte Othello-Fantasi, det staaende Bravurstykke for alle Virtuositetens Vovehalse endnu den Dag idag. Med alt dette kunde dog Tilhængerne af den strikte Ordinans heller ikke klage over Glæser. Paa ikke en af Aarets sex Koncerter havde man savnet Beethovens Navn, ja Publikum lagde en saa solid Bund i sit Kjendskab til den klassiske Musik, at det i et Aar Slag i Slag fik Beethovens tredje, fjerde, femte, sjette og syvende Sym­ foni at høre, altsaa, med Undtagelse af „den niende“ , hele Blom­ sten af Beethovens symfoniske Kunst. Samme Holdning, maaske endnu mere populær, havde den følgende Koncert, i Efteraaret 1843. Her staar Händel ligeoverfor Rossini, Weber og Gade ligeoverfor Miska Hauser! Selv i Valget af de paagjældende Musiksstykker gjør det let forstaaelige eller det aktuelt interesserende sig gjældende: Webe r s Jubelouverture og

‘ ) Programmet indeholdt: W eb er: Ouverture Euryanthe. M ercad an te: „17 G i u r a m e n t o Kvartet med Kor. H. W. E rn st: Othello-Fantasi for Violin. Mozart: Motet .,Ne p u lvis et cinis “. B ee th o ven : Symfoni Bdur.