Musikforeningens_2

86 - 1843 - Hånde l s „Jubilate“ (den 100de Psalme), der ved Siden af det kontrapunktiske Mesterskab besidder den ejendommelige Håndelske Glans og Klarhed, som just er den store Masses Sag, endelig Gades ny G mol-Symfoni. Dertil en Scene og Kor af Ro s sin i s for Paris skrevne Opera „Comte d/Ory“ og Violinvirtuosen Miska Hauser. Her var der aabenbart sørget lige for alles Smag. Mi ska H au s er var rigtignok dengang ung og endnu ikke i Besiddelse af den æventyrlige Nimbus, hvormed hans mange R.ejser og Oplevelser paa Sydhavsøerne senere omgav ham. Men han var allerede tid­ ligere optraadt paa det kgl. Theater og havde gjort Lykke. Det samme gjentog sig i Musikforeningen, skjønt han vel næppe er kommet op i Højde med sin Landsmand Ernst. Desuden havde han i Gades ny Symfoni en farlig Medbejler til Publikums Interesse. Denne Opførelse af Gad e s G mol-Symfoni havde sin For- historie. Saa fast i Sadlen Musikforeningen end sad, havde den naturligvis som alt dødeligt sine svage Punkter. Og da der altid vil findes flere Meninger om en Sag, kunde det heller ikke und- gaas, at der, mens Foreningen udfoldede sig, samlede sig en Del Oppositionsstof sammen. Ved Skjæbnens Omskiftelser indtraf nu det forunderlige Tilfælde, at det blev Gades andet Hovedværk, C mol-Symfonien, der skulde benyttes som den Stormbuk mod Foreningen, Oppositionen havde nødig til sit Angreb. Det er klart, at Musikforeningen havde et saarligt Punkt, hvorfra man. kunde komme den til Livs, Grundbestemmelsen om det særligt „nationale“ Øjemed, den skulde tjene. Som vi allerede før have set, havde rigtignok denne Bestemmelse ved Lovændringen i 1839 faaet sit tydelige Supplement derhen, at Foreningen t i l l i ge skulde virke for „god Musik overhovedet“ , men Bestemmelsen existerede lige fuldt for det, derom kan der ikke være Tvivl. Netop nu fordi Musikforeningen paa forskjellig Maade havde givet nye Impulser til større Rørighed i Musikverdenen, opstod der rundt omkring nye Muligheder, nye Evner, Komponistæmner, der baade havde Ungdommens Friskhed og Ærgjerrighed og dens Utaalrnoclig- hed. Musikforeningen havde just i de sidste Aar stræbt at komme denne Bevægelse imøde, Opførelsen af de tre Ouverturer, af Paulli, Gade og G. J. Hansen, var et Udtryk derfor. Det hjalp imidlertid ikke. For hver foretrukket Komponist stod der adskilligt flere forbigaaede bagved, og Misfornøjelsen med den „nationale“ Institu­ tion ulmede stadigt. Engang maatte det komme til et almindeligt Opgjør i denne Sag.