Musikforeningens_2

8 8 — 1843 — sin altfor „koldsindige Opmærksomhed mod flere af vore bedste yngre Talenter, havde drevet det til, at et Værk som Gades maatte gaa i Landflygtighed“ . Støttende sig paa de oprindelige Grund­ bestemmelser slaas det fast, at det først og fremmest bør være Øjemedet for Musikforeningen at beskytte den indenlandske Kunst og da navnlig de yngre Komponister, „der endnu ikke have vundet et berømt Navn og altsaa trænge til Opmuntring, Understøttelse og Anbefaling“ , og Artiklen klager i denne Sammenhæng ikke alene over Tilsidesættelse af Gade, men ogsaa af Carl Helsted, der just dengang var kommet hjem fra en Stipendierejse med en Musikforeningen tilegnet Psalme, der havde vundet Mendelssohns Bifald, foruden en Symfoni og en Ouverture, om hvilken Glæser havde udtalt sig rosende. Endvidere opholder man sig over, at Musikforeningen havde støttet Udgivelsen af den ældre Hornemans Kapricer, og er ikke langt fra at skumle over Udgivelsen af Hart- manns Mindekantate over Weyse. Løjerligt nok tager dette sig ud, at Musikforeningen skulde have „begunstiget“ Horneman paa Gades og Helsteds Bekostning! Uagtet Artiklen, hvad der fremgaar tydeligt af Slutningen, øjensynligt var ført i Pennen af partiske Hensyn, der skjælnede mellem „de unge“ , alt eftersom de vare tagne under Armene eller ikke, var der dog en Kjærne i Angrebet, som havde sin Rigtighed. Det var fuldstændigt sandt, at Musikforeningen ifølge sin Oprindelse havde tydelige Forpligtelser overfor den nationale Kunst. Spørgs- maalet blev blot, i hvilket Maal dette Hensyn skulde tages i Be­ tragtning, 0111 det skulde dominere eller træde tilbage for det ikke mindre vigtige Hensyn, at danne en Planteskole for Tonekunsten i Almindelighed uden alle nationale Afgrænsninger. Til Orde i Pressen tog Administrationen ikke for sin Opfattelse af dette Spørgsmaal. Det vilde have været den lige Vej, men den laa ikke saa nær for Haanden dengang som i vore Dage og passede slet ikke for denne Korporations bureaukratiske Karakter. Derimod blev der sendt Repræsentantskabet en af Collin forfattet udførlig Skrivelse til Oplysning om Administrationens Handlemaade og Principerne for den. Hvad de to Klagepunkter angaar, Gades og Helsteds Kompositioner, vil det af det foregaaende allerede vides, at om nogen Forkastelse af Gades Symfoni havde der aldrig været l a l e , højst kun om en Udsættelse. Helsteds Kompositioner vare dels slet ikke, dels saa sent indleverede, at der ikke kunde være Spørgsmaal om at faa dem med i det til Ende bragte Koncertaar,