KøbenhavnsKommunehospital_1863-1913

124

K O M M U N E H O S P I T A L E T S F O R S K E L L I G E A F D E L I N G E R

andre Installationer ha r efter denne faaet Betegnelsen »kasseret«, idet man altid ha r best ræbt sig for at bringe Klinikkens Ins t rumen ­ tar ium paa Højde med de tekniske Fremskr idt . Medens Klinikkens Chef i Begyndelsen tillige va rden s eneste Fu n k ­ tionær, findes der nu en fast Lægeassistent, lidt kvindelig Medhjælp, samt fotografisk Assistance o. s. v., alt i Overensstemmelse med, at det Antal Pat ienter, der nu undersøges og behandles paa Klinikken, er lige saa mange Tus inder , som det før var Hundreder . Ved adskillige lægevidenskabelige Kongresser og Udstillinger ha r Klinikken givet Møde med Billedserier til I llustration af dens Virk­ somhed. FY S IO T ER A P I EN PAA KOMM U N E H O S P I T A L E T FRA HO S P I T A L E T S O P R E T T E L S E I N D T I L NU Da Hospitalet blev bygget, var Fysioterapien, i den Forstand, hvori dette Ord nu bruges, nærmes t et ukendt Begreb. Det er først i Løbet af 70erne og 80erne, at de til Dels fra Lægmandskrese udgaaede Na ­ t u r h e l b r e d e l s e s m i d l e r vandt frem til lægeligt ledede Sanator ier og Kursteder, og det er først i de sidste Decennier, at de atter herfra naaede ind paa Universitetsklinikker og Hospitaler, idet der dog sam­ tidig kom en stor Bække helt n y f y s i s k e B e h a n d l i n g s m i d l e r til, der nærmes t skyldtes den moderne Elekt rotekniks Opsving samt Opdagelsen af de talrige hidtil ukendte usynlige Straaler. Det kan da ikke undre , at der ved Hospitalets Bygning i 1863 ikke blev oprettet noget, som man nutildags vilde kalde et fysioterapeu­ tisk Institut. Enkelte Grene af Fysioterapien var repræsenterede, og andre er i Aarenes Løb kommet til, saaledes som det vil fremgaa af det følgende. Men først for nylig (1912) er det meste af dette samlet unde r en Læges Ledelse og derved en selvstændig fysioterapeutisk Vi rksomhed bleven skabt. B a d e a n s t a l t e r n e (en for Mænd og en for Kvinder) var først og fremmest Benselsesanstalter med Ka r - og D o u c h e b a d e , som dog naturligvis ogsaa kunde benyt tes kurmæss igt; men de havde ogsaa Bum til r u s s i s k e Bad e samt l o k a l e D am p b a d e . I Aarene 1900—02 foretoges en ret betydelig Ombygning og Udvidning af Badeanstal ­ terne, hvortil der medgik ca. 163,000 Kr. Der indrettedes yderligere r o m e r s k e B a d e , e l e k t r i s k e og K u l s y r e b a d e . Samtidig blev der ansat en Badelæge; men hans Virksomhed ophør te efter 3 Maane- ders Forløb. Badeanstalternes Karakter som overvejende Benselsesanstalter ved