KøbenhavnsKommunehospital_1863-1913

68 KOMMUNEHOSPITALETS FOR SK E L L IG E A FD EL ING E R Ser man paa Sundhedstilstanden paa Afdelingen, kan man ikke sige andet, end at den var ret tilfredsstillende. Antallet af R o s e n t i l - tæ l d e var om ikke ganske ringe, dog heller ikke overvældende og Ti Hældene var ikke svære. Pyæmier og Septichæmier var ikke tal­ rige og forekom næsten kun ved Tilfælde, der indbragtes fra Byen med Infektionen. Derimod var det en Undtagelse, at en frisk Operation blev Udgangspunkt for en alvorligere endsige skæbne­ svanger Saarinfektion. Det er med Grund, at Withusen i hver Aars- beretning kom tilbage til Afdelingens gode Sundhedstilstand trods den store Overbelægning, idet han — naturligt for hin Tid — regnede efter Dødeligheden af de saakaldte Hospitalssygdomme, hvilken kun var ringe. Derimod var Saarhelingerne, set med Nutidsøjne, ikke gode. Medens mindre Saar ikke sjældent helede primært, forløb større Saar næsten altid under Suppuration, og alvorlige Komplikationer truede derfor altid. W i t h u s e n kom ikke til under sit Arbejde paa Afdelingen at opleve den L i s t e r s k e Periode, der først inaugureredes samtidig med hans Sygdomsanfald i Efteraaret 1867. Paa den Tid havde cand. med. H a- r a l d P h i l i p s e n , der var afgaaet fra Hospitalet som Kandidat i For- aaret 1867, foretaget en Rejse til E d i n b u r g , hvor han hos Sy rn e havde set Listers Karbolantiseptik. Ved sin Hjemkomst oversatte han Listers bekendte Artikel i Lancet (21. September) til U g e s k r i f t f o r Læg e r , hvor den fremkom den 23. November 1867; men alle­ rede før Artiklens Fremkomst havde man paa 1. Afdeling, der efter W i t h u s e n s Sygdom lededes af Reservekirurgen, Ho l m e r , be- gyndt at anvende Karbolsyre i 1 pGt. vandig Opløsning. Anvendel­ sen var frå først af søgende og forsigtig, og ofte ser man i Jo u rn a ­ lerne, at man efter nogen Tids Anvendelse gaar tilbage til det paa Afdelingen meget gængse fra Almindelig Hospital arvede Fo rb in ­ dingsmiddel, L a p i s o p l ø s n i n g . I Aarsberetningen for 1867 findes intet om Karbolsyren, først i den for 1868 giver H o lm e r , der dette Aar igennem var konstitueret som Overkirurg — fast Ansættelse fik han føist 1869 et lille Resumé over Karbolsyrens Anvendelse paa Afdelingen. Under Omtalen af Afdelingens Sundhedstilstand bemærker han, at de gunstige Forhold med Hensyn til »Hospitals­ sygdomme« først og fremmest skyldes den gennemførte Ventilation (o: væsentlig aabne Vinduer), for hvilken han nærmere gør Rede, hvor eftei han ti1 iøj er: »Hvad d e r n æ s t K a r b o l s y r e n a n g a a r , da h a r d e n n u a l t i A a r og Dag v æ r e t a n v e n d t p a a A f d e l i n g e n , og jo m e i e u d s t r a k t B r u g , vi h a v e g j o r t d e r a f , d e s t o m e r e h a v e vi v u n d e t O v e r b e v i s n i n g e n om d é n s f o r t r i n l i g e d e s i n ­ f i c e r e n d e E g e n s k a b e r ; d e n e r d e r f o r n u o g s a a læ n g e a n