KjøbenhavnPaaHolbergsTid

K vindernes Klæ dedragt.

1 2 0

V æ g e ls in d e d e « fo rtæ lle r T o r b e n (4, 1) a t L u k r e t ia u n d e rtid e n s id d e r h je m m e p y n t e t s om e n M a jb r u d , m e n n a a r h u n s k a l u d i B y e n t il e t S te d , h v o r d e r e r e n H o b e n F re m m e d e , v i l liu n u d i s in F la s k e ­ trø je , h v ilk e t fø lg e lig v a r s im p e lt. S k jø r te t v a r a f s to rt O m fa n g o g b le v h o ld t u d v e d F is k e b e n , h v o r f o r e n D a m e b e h ø ve d e s to r P la d s t i l a t rø r e s ig i. O m de v id e S k jø r te r s k r iv e r H o lb e r g i E p ig r a m m e rn e 20).

»Ket som en Feb er er en K vin des P y n t og Mode, snart griber H o ’det den, snart et snart andet Lem . E n T id saa mange Sæ t hun stabled paa sit H o ’de, at som A ndrom ache saa stor b un trined frem. N u Taarn et styrtet er, nu er hun ganske liden, fra H o ’det O ndet er i H o fte n sunket ned. H u n svulm er for og bag, liu n svulm er ud t il Siden, før var hun altfor høj, nu altfor tyk og bred. M onstro med Fiskeben hun A m o r v il forjage, det nytter lidt, han véd nok B recher at opdage«.

I e t B r y llu p s v e r s a f W a d s k jæ r fra 1 7 3 0 21) h e d d e r d e t: »Men da je g lader m ig i S n ø rliv d a g lig pine, foruden m indste K n u r og utaalm odig M ine, in d til jeg er saa lang og smækker i m it L iv , som naar m an griber om en U rte stilk og Siv.

D a jeg kan med m it Skjørt bespænde Klosterstræ de, ret som der var en M a n d i Vejen med en Slæde, og al m in Stads saa fransk og alam odisk har, som jeg hos P ilo y en Forgangspige var«.

1748 b e k je n d tg jo rd e e n M a n d i A v is e r n e , a t h a n v a r O p fin d e r a f » F is k e b e n s s k jø rte r å f J æ r n « o g fa lb ø d d e m i s it H u s i S lu tte rg a d e n 22). S tø rs t V æ g t la g d e s d e r p a a H o v e d p y n t e n , d e r v a k te s to r F o r ­ a rg e ls e h o s d e n æ ld re S læ g t: » D is s e fo rb a n d e d e n y e In v e n t io n e r « , s ig e r J e r o n im u s i » J u le s tu e n « (S o. 5), »d isse T o p p e , disse F a b le r, disse F a v o r it t e r , s om v o re s æ rlig e F o rfæ d r e in t e t h a r v id s t a t sig e af, det e r e n s y n d ig D r a g t , s om e r A a rs a g t i l a l d e n U l y k k e , d e r s k e r i V e r d e n « . D e n ta a rn h ø je o g fin e s te P y n t h e d F o n t a n g e r o g e n n o g e t s im p le re A f a r t T o p p e r e lle r S æ tte r23). D e n i »G -e rt W e s tp h a le r« (3 , 1) o g » D e n V æ g e ls in d e d e « (3, 5 ) o m ta lte H a a rh u e e r e t B r u d e ­ s m y k k e 24). I » J u le s t u e n « (S c . 5 ) o p fo rd re r J e r o n im u s L e o n o ra t i l a t g aa m e d r u n d H u e , s om h a n s g a m m e ld a g s S ø s te r b æ re r, o g la d e sin e K læ ­ d e r s k jæ re e fte r d e n M o d e , s om h e n d e s h a r, o g L e o n o ra g jø r d a d e n