KjøbenhavnPaaHolbergsTid

138

Fransk og tydsk Tale.

»Smaa Børn udi Jylland, naar de voxe op, strax rejse de om deres Næring, de ere frimodig i Hjærte og Krop, og kommer med Ære til Bjæring«, beskriver, hvorledes en saadan Karl arbejder sig op i andre Landsdele. »Paa Slotte og Gaarde næp findes en Mand, at han jo en Jyde mon være, som haver stor Emhede under sin Hand, thi Jyden kan alting regere. Hvor finder man Fogder og Skrivere her, at de ikke Jyder mon være, Borgmestre og Baadmænd og saadanne fler, som holdes i højeste Ære«. Der indvandrede ogsaa mangfoldige Tydskere og den fransk refor­ merte Menighed [talte flere af Stadens mest ansete Borgere. I hin Tid bevarede man sin Hjemstavns Tale stærkere end nu, men, som det altid gaar, optager Børnene Tjenestefolkenes Tale og derfor kunde den særlig kjøbenhavnske Dialekt holde sig. Med de franske Moder indtrængte sig Foragt for Modersmaalet og dette blandedes med franske Ord, dels følgelig ved Benævnelse paa de indførte Varer og Gjenstande, dels ogsaa ved Udtryksmaaden i Omgangssproget. V i saa ovenfor, hvorledes en Bonde ender et Brev til sin Søster med Adieu. Tyd sk Tale var den gængse blandt Offi­ cerer og unge Haandværltere; ogsaa denne blev efterlignet, som naar den ene Dame i »Barselstuen« (2, 3) fortæller om Gertrud Jens­ datters Tydsk: »W illet Ihr so snart gaaen«, hvilket ikke var at undres over, da hun havde Gravsted i den tydske Kirke. »Hver Skræder og Skomager forstaar Tydsk«, skriver H. Gram 1736, og »se Tydsk og Fransk det kan jo hver Skjærslip og Saale- mager«, udtrykker Falster s ig 30). Det var vel endnu ikke kommet saa vidt, som en tydsk Greve fortæller 1742: »Ved Hoffet og i de fornemste Huse bliver aldeles ikke talt Dansk, men alene Tydsk. Alle Borgere tager tydske Piger i deres Tjeneste, for at Børnene fra Ungdommen af kan lære dette Sprog; saaledes bliver det danske Sprog alene tilbage for Bønderne, der dog ogsaa ret godt forstaar det tydske, om de end ikke kan tale det« 31). Hvorledes det vilde have set ud, hvis der ikke ved Holberg var skabt en dansk Literatur, der var værd at læse, og dermed en Na­ tionalfølelse vakt, der kunde hævde sin Magt ligeoverfor de stærke