KjøbenhavnPaaHolbergsTid

B etter.

141

ligste Spise, og mest den, man ikke forstaar at lave, i ethvert Til­ fælde er Kogebøger forud for Tiden og viser Levemaaden i Huse, der staar over den jevne Borgerstand. Blader vi f. Ex. i »En Høy- Eornemme Madames Kaage-Bog, Paa manges Begieren og Efterspørsel anden Gang oplagt«, trykt i Kjøbenhavn 1731, da omhandler det første Kapitel: Adskillige Slags Supper og Søbemad. Det er alle Slags søde Supper, af hvilke nogle kaldes Mos, andre Bobert, den sidste var dog uegenlig Suppe, da den blev nydt i stivnet Tilstand. Hovedbestanddelen i disse Supper var Yin, Eløde, Mælk, Kjærnemælk; under dette Kapitel er ogsaa alle Slags Tælling og Grød. Æblegrød kjendes, men Bødgrød af Bibs nævnes ikke; i hvad her kaldes Bød- grød er Bødvin Hovedbestanddelen; her omtales forøvrigt vore nu brugelige Better og en Mængde, der endnu kjendes i ældre Hushold­ ninger i Provinserne, ogsaa den af Forfatteren i hans Skoletid med Væmmelse nydte Syresuppe. Betterne var mere krydrede end nu og hvad der maa have givet en behagelig Bismag, var Bosenvand eller kogte Bosenblade. Under Supper nævnes ogsaa Postejer og fyldt Hvidkaalshoved (der kaldes Kabuskaal). Andet Kapitel handler om Kogning af Eisk og Tillavning af Fiskeretter; der nævnes baade Bejer, Krabber, Krebs, Østers og Mus­ linger. Tredie Kapitel handler om Stege og Supper til Steg, men ved det sidste forstaas Saucen, ikke vor Kjødsuppe, der ikke nævnes. I »Jean de France« (1, 4) omtales dog Kalvekjødsuppe. Fjerde Ka­ pitel handler om adskillig Slags Kjødmad af Høns, Gæs, Ænder, Dyr og andet mere. Herunder regnes alle Slags stuvet Oxekjød, Vildt og Better af Æg, grønne Ærter, Asparges, Kompotter, Bud­ dinger, Postejer, Pølser. Femte Kapitel handler om Tærter, Bak- kelser og Kager, blandt de sidste Søsterkage, Æblekage, Vafler, gode Baad, Sneboller. Sjette Kapitel handler om Syltning af Kirsebær, Stikkelsbær, Bibs, Hindbær, Jordbær, Hyben, Champignons osv.; her nævnes ogsaa Kager: Sukkerpletskener, jydsk Brød, hollandsk Hvede­ brød, Makroner, Pebernødder, Nürnberger Peberkager. I det hele fremgaar det af denne Kogebog, at Maden dengang blev tilberedt omtrent som nu og at de Better, vi kjender, i det hele allerede da brugtes. A f Kageretter, der nævnes i Komedierne, er Snemos, der i nævnte Kogebog forklares som pisket Flødeskum over opblødte Tve­ bakker. Derfor siger den ene Proprietarius i »Den ellevte Juni«