KjøbenhavnPaaHolbergsTid

144

T he, K affe o g Chokolade.

Hale« (1, 2) spørger Leander: »V il hun have en Koppe Chokolade, min Engel, eller The, jeg kan ikke erindre, hvad hun helst drikker om Morgenen«. I »Jean de Erance« (1, 1) siges det samme; man mindes herved om Visen i »Høstgildet« af Th. Thaarup: En Time før Middag Madamen opstaar, Saa drikker hun først Sukkerlade, for at se, at Chokolade i forrige Aarhundrede var en langt alminde­ ligere Morgerdrik end i vore Dage; Theen var dog sikkert alligevel den almindeligste. I »Barselstuen« (3, 5) drikker Barselkonen The om Morgenen og man ser, at hun kjendte haade grøn The og The de Bu. A f samme Komedie (1, 6 og 4, 4) ses, at man ogsaa trak­ terede Gjæsterne med The; saaledes forlanger den drukne Mand, »den grønne The, som hedder The de B øf«. I »Den politiske Kande­ støber« (3, 4) siger Herman: »Om Morgenen (o: Eormiddagen) skal der et Thebord være dækket for Eremmede, som kommer, om Efter­ middagen et Kaffebord«. A f en Urtekræmmerregning for Aarene 1723— 25 39) til en K i­ rurg Hans Liunge ses, hvor stort Forbruget var i en Familie, der mindst bestod af 3 Personer. Han kjøbte regelmæssig hver Maaned 1 Lod The de Bue, der kostede 10 Sk., og dertil kjøbtes mindst V4 Pd. Kanarisukker, der ogsaa kaldtes fint Sukker, der kostede 8 Sk., eller V4 Pd. hvidt Topsukker, der kostede 6 Sk., men foruden dette skulde man helst have for 4 Sk. Kandis. Man kjøbte saa regelmæssig hver Maaned, at man maa have drukket daglig The, men den maa have været meget tynd og den gamle The forblev vel i Thepotten fra den ene Gang til den anden, at al Kraft kunde trækkes ud. Kun engang i 3 Aar kjøbtes et større Parti, nemlig x/4 Pd. The, men det varede ogsaa i 7 Maaneder; dette var ogsaa den eneste Gang, man i dette Hus kjøbte grøn The, nemlig Vs Pd., der kostede 3 Mk., og altsaa var dyrere end The de Bue. I denne Familie kjøbte man kun én Gang Kaffe i de 3 Aar, nemlig for 9 Sk. Kaffebønner, saa det ogsaa deraf ses, at Kaffen ikke endnu var trængt saa stærkt igjennem som The. Denne Familie var dog fattig. Kaffen var altsaa Eftermiddagsdrik. Den var hurtig bleven Kvindernes Yndlingsdrik, »thi«, som Lucretia siger i »Den Vægel­ sindede« (2, 6), »for en halv Snes Aar siden hørte man aldrig Tale om saadant«. Dette maa forstaas saaledes, at Kaffen vel har været kjendt,