KjøbenhavnPaaHolbergsTid

148

D en gamm eldags B orger.

Den gode Borger er den, der betaler, hvad han skal. Det er aldeles i Overensstemmelse med Tidens Tænkemaade, naar Arv i »Jean de France« (5, 2) siger i Anledning af den Behandling, Jero­ nimus maatte lide, at det var uforskammet at handle saaledes med en gammel Mand, »der har siddet og svaret borgerlig Skat og Tynge saa mange Aar«. En saadan Mand er en brav Mand og en brav Mand er en klog Mand. I »Erasmus Montanus« (4, 2) gjør Per Degn gjældende som et af Beviserne for at Jorden er flad, at dette antages af »Sognefogden og adskillige andre brave bosiddende Mænd, der har svaret deres Skat og Landgilde baade udi onde og gode Tider«. En god Mand er en rig Mand, men et godt Mand er e tEæ : I »Den ellevte Juni« (2, 2) siger Henrik om sin foregivne Svoger, at han er »et godt stakkels Mand«, og i »Hexeri« (4, 2) giver Lucretia den mythologiske Aktæon samme Skudsmaal. Mon dette er en Udtryks- maade, Holberg har lært af sine jydske Bekjendte? Jeronimus, som Havnet i Komedierne er paa den gamle Borger, svigter ikke de Løfter, han engang har givet, som naar Elsebet i »Jean de Erance« (2, 5) siger, at »der er en Slags urimelig Ærlighed hos min Eaer, til omendskjønt han ser min Ulykke for Øjnene, saa bryder han ikke sit Løfte; han siger, det er ikke for Personens Skyld, men for Eamiliens«. Naar Døtrene kan gjøre et rigt Parti, er dette nok for Forældrene, de arbejder paa, »at. de kan komme udi Svoger­ skab med visse Folk, som de tænke at nyde Tjeneste af og derfor opofre til saadan Interesse tidt og ofte deres Børns Velfærd« (»Jean de France« 2, 3). Jeronimus siger ogsaa selv i »Jean de France« (2, 6 ): »V il du ogsaa ræsonnere? V il du ogsaa spørge, hvorfor jeg gjør en Ting, det maa være dig nok, at jeg vil saa have det. Vi kommer i det ringeste i en smuk Familie derover, det er et Svoger­ skab, som ikke er at forkaste, thi Frands Hansen er ikke alene en ærlig, men og en bemidlet Mand. Tilmed har jeg givet mit Løfte bort, som jeg ikke gjærne bryder«. Jeronimus vil være Herre i sit Hus, hans Børn maa ubetinget følge hans Vilje. Han sætter Pris paa en stille og ærbar Opførsel hos Ungdommen, det er ret efter hans Behag, naar »Koner og Piger sidde stille og ærbar i Selskaber, ligesom de kunde være i en Kirke«, som Korfits i »Barselstuen« (1, 6) udtrykker sig. Dette var de ældre Tiders Fordringer; Magdelone i „Maskeraden« (1, 4) fortæller: »Jeg levede i mine Forældres Hus ligesom i et Kloster«.