KjøbenhavnPaaHolbergsTid

157

F olk paa M oder.

for dem var de gamle Sæder endnu mindre tilpas. »Forsøg kun«r siger Jeronimus i »Jean de France« (1, 1), »at give eders Søn reven 01 og Brød til Frokost som tilforn, se, om kan ikke vil svare: Jeg er vant til Chokolade i Holland; forsøg at give ham en god dansk Melgrød eller Byggrynsgrød (om Aftenen), se, om han ikke vil grine deraf,, og en anden Aften soupere hos en fransk Kok. Yilde de endda ikkun føre én Hations Lyde hjem med sig, var det ikke saa meget at sige, men de komme tilbage sammensyede af alt det Galskab, som findes udi England, Tydskland, Frankrig og Italien. Jeg vil ikke skjære op, men saaledes leve ungefær vore Kavallerer, naar de komme hjem: Om Morgenen skal de have deres The elle r.Chokolade, det sige de er paa sin Hollandsk. Om Eftermiddagen deres Kaffe, det er paa sin Engelsk. Mod Aftenen spille de Allomber hos en Maitresse, det er paa sin Fransk. Naar de gaa et Ærende i Byen, skal de have en Lakaj udi Hælene paa sig, det er paa sin Leipzigsk eller Berlinsk; skal de gaa i Kirken, spørger de først, om der bliver Mu­ sik, det er paa sin Italiensk; alt, hvad som er udenlandsk, synes dem at være artigt og fornemme, endogsaa naar de bliver trukne til Slut­ teriet for Gjæld«. Endvidere siger han: »Det er smukt nok at lære fremmede Sprog, men naar vi har lært vort eget først; det er smukt nok at rejse udenlands, naar man faar samlet Aar og Forstand først, naar man har de Kapitaler, at man kan leve af Renterne, naar man rejser paa en vis Profession, som man ikke kan lære hjemme. Men her er det blevet som sat Ret for fattige Borgerbørn, at de i Flæng ved slige Udenlandsrejser skal' ødelægge deres Familier for at lære Sprog, som de for en Snes Daler eller mere kan lære af en Sprog­ mester her hjemme. De fleste blive fordærvede og lære intet uden galne Moder og Vellyst, som de siden fylde Landet op med, og glemme det gode, som de ere bievne øvede udi i Skolerne. Dersom I saa udi en Sum paa et Sted de mange Penge, som af unge Men­ nesker aarligen bliver unyttig tilsat udenlands, skulde I ikke forundre eder over, at vi ere fattige og magtesløse. Eders Søn har allerede fortæret 1500 Rdl. i Frankrig. I siger, at han har lært Fransk der­ for, men I taler ikke om, hvor meget Latin han har ogsaa glemt. Narreri og Galskab mærker jeg, at han har lært for det første«. Det naragtige Væsen, som disse Folk antog under Paavirkning af de franske Moder, og som Holberg skildrer i sin »Jean de France«. var som bekjendt ikke overdrevet. Den var, som han selv fortæller i