KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Malerisamling'.

165

Kaadmand Hans Stampe og dennes Enke 1699 fandtes blandt andre følgende: Sjælens aandelige Rosengaard. Paakald Erins Kilde. Tretten aandelige Politiforordninger. Guds Aands Borddisk. Kristelig Kors- skaale. Aandelig Brøndspring. Paradises Urtegaard. Holberg nævner63) af saadanne Skrifter, »bvis Titler har samme Virkning som Tjære paa H ju l«: Nyt Skind fra Merians Tromme. Bi­ belsk Stueuhr. En from Kristens Nathue sammensyet med kraftige Sprog af den hellige Skrift. Solens blodrøde Nedgang. Duen i Klippens Eif. Ævigheds Pegefinger. Lystmad. Eorældre- og Børne- Konfekt. Fandens fire Døtre. Kateketisk Mælk. Katekismi Postbud og Brevdrager. En Yndlingsbog var Arild Hvitfeldts Krønike, det var en Bog, som enhver, der overhovedet kjøbte Bøger, ejede. Man ser, at Tran­ gen til at læse Fædrelandets Historie ogsaa paa denne Tid var stærk og hvor naturligt det var, at Holbergs i et livligt Sprog skrevne Dan­ marks Historie kunde finde rivende Afsætning, hvor man hidtil havde fundet Smag i Hvitfeldt. Det er derfor ikke noget forunderligt, at Barselkonen i »Barselstuen« (2, 6) siger: »Min Mand er meget for Læsning og kjøber daglig Bøger; igaar kjøbte han Doktor Arent Hvitfeldts Krønike«. Naar man vil se Smagen for Kunst, betragter man en Samling Skilderier, som den i 1713 afdøde Frands Rohde efterlod, han havde over 100. Der var ikke alene Portræter af danske Konger og Dronninger og bibelske Stykker som de hellige tre Konger, Syndfloden, Susanna, et Passionsstykke, den forlorne Søn, Moses, Christus i Urtegaarden, den store Christoforus, men ogsaa en Mængde med Landskaber, Fugle, Blomster, Frugter, Krigsscener, Jagt og Bondestykker, »Stil­ leben«, »Ovidiske Historie«, en gammel romanisk Historie, et Bakka­ nal, et japanesisk Stykke, hollandske Landskaber, en Maler- og en Billedhuggerstue, der var det dyreste af dem alle, da det vurderedes til 16 Rdlr., medens de andre sædvanlig gik for en Mk. eller to. Ovenfor er der under Indboer nævnt Malerierne i Hans Burme­ sters Hus.

Som Tilbehør til et Hus, hvor der var Børn, var Skolemeste­ ren. De fornemme Borgere sendte ofte ikke deres Børn i Skole, da