KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Lakajer.

267

alene en, der var i Tjeneste. Dog var der sikkert hvad vi kalder Lakajer i hvert fornemt Borgerhus, som det ogsaa ses af mange

Steder i Komedierne, at naar Folk skulde anses for fornemme, maatte de have Tjener i Liberi og en saa- dan maatte følge Herren i Hælene, naar han gik i Byen, som Jeronimus klager i »Jean de France« (1, 1). Disse opvakte Tjenere, som Holberg fremstiller, er ikke Fantasibilleder, thi mangen Tjener kunde have faaet en ligesaa god Opdragelse som sin Herre. Frederik Rostgaard skrev 1745 i et Brev, at han ønskede et ungt Menneske paa 16— 20 Aar til at hjælpe sig med at ordne Papirer, som havde lært noget mere end for 6 Skilling Latin og kunde gjøre sig Haab om at blive Student om et Par Aar, men paa Grund af Fattigdom

En Tjener. Maleri paa Rosenborg,

vilde tage en Tjeners Skikkelse paa sig; han vilde nu opsige den ene Tjener, og den ny skulde faa den sædvanlige Løn 10 Rdlr., men kundeogsaa faa dendobbelte, hvis det var nødvendigt; han vilde faa dobbeltLiberi, skulde haveKam­ mer og Seng med Fru Rostgaards Tjener og spise med Husholder­ sken og Ridefogden.65) Saadanne halvstuderede Tjenere findes oftere i Komedierne. I »Den Vægelsindede« (3, 3) siger Erast, at han vilde forsværge at have nogen latinsk Dreng mere i sin Tjeneste. I »Jakob von Thybo« {4, 11) siger Jens, at »vi latinske Drenge ere ikke at skjemte med«, og i »Den ellevte Juni« (5, 10) roser Henrik sig af, at han har gaaet i Latinskole med Berømmelse, »thi udi et halvt Aar, som jeg sad i første Lektie, stod jeg alene 3 Gange Skoleret«. Det var forøvrigt en ringe Ros, men gyldig nok for den, til hvem det siges. Disse Lakajer var sikkert oftest ganske unge Mennesker, der siden arbej­ dede sig op ved Pennen og godt kunde drive det vidt i Verden. Erik Torm, der som fattig Student blev Lakaj, siden Dugsvend ved det ridderlige Akademi, derpaa kgl. Livkarl, blev 1731 Politimester