KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Lakajer.

1 68

og Borgmester. En af hans Efterfølgere som Politimester, Christian Eædder, begyndte ogsaa som Tjener og steg derfra til ’ kgl. Lakaj. En anden Borgmester i Kjøbenhavn, Nissen, havde ogsaa været Lakaj og gav i Trykkefrihedsperioden Anledning til Satirer om Skohørsten. Rahbek fortæller endnu i dette Aarhundrede:66) »Endnu for ikke mange Aar siden levede der en bekjendt vittig Galning, der, skjønt opvoxet mellem adskillige meget ansete Familiers Sønner og i Besiddelse af et af udmærkede Kunstnere agtet Kunstnertalent, en Tid havde haaret Liberiet og deri udmærket sig saavel ved sine Pudse- rier som sine dristige Sarkasmer og Indfald under de Forfølgelser, han derved paadrog sig, og sine mange ægte holbergske Hendriks­ vittigheder og Galskaber, der tildels endnu ere i hans Samtidiges Munde og Minde. En anden Slags holbergslt Hendrik have vi skil­ dret af Dass i Klevenfeldts kabelerske Tjener, som Herren ansaa for uundværlig.« At Lakajerne var hekjendte for stor Ærlighed, faar man ikke ud af Komedierne, saaledes siger Per i »Jakob von Thybo« (3 , 7), at han forstaar at tage sin Fordel, »det maa vi Kjøbenhavns La­ kajer forstaa«; før han kom hertil, lagde han ud af sine egne Penge, naar han havde tabt en Skilling paa Gaden, »saa taahelig er ingen Hest, end ingen So udi Kjøbenhavn«. I »Maskeraden« (2, 3) giver Henrik en Skildring af Tjenernes L iv : »Y i fødes udi Armod, vi op­ drages udi Sult, vi prygles en halv Snes Aar af en knarvorn Skole­ mester; saaledes gaar vor Barndom hen. Naar vi kommer lidt til Alder, maa vi slæbe og trælle, at vi ikke skal dø i vor Alderdom før Tiden af Sult«. Som vi saa, gav Rostgaard sin Tjener i 1745 10 Rdlr. i Løn, og dette var formodentlig den almindelige. Gaardskarlen Arv i »Hen­ rik og Pernille« (1, 2) tjente ikke engang saa meget. A f »Melampe« (4, 5) ses, at den almindelige Pigeløn var 8 Rdlr., men at dog nogle fik 12 Rdlr.; her er Tale om en Husholdning med 6 Tjenestepiger. En Husholderske hos en Urtekræmmer fik 1719 20 Rdlr., Brandmajor Euchses Enkes Enepige fik 1726 8 Rdlr. i Løn. Tjenestefolks Løn forbedredes dog meget ved de mange Drikke­ penge, der faldt. Eraste i den »Yægclsindede« (2, 1) giver en Skil­ dring af denne besværlige Skik: »Det synes vel en Høflighed af en Mand, at han tilbyder mig sin Tjener for at lyse mig og sin Vogn for at kjøre mig hjem, men naar man grunder nøje derpaa, saa fal-