KjøbenhavnPaaHolbergsTid

174

Skjødehunde.

Hans Frandsen deri, og han skammer sig ved at gaa, thi han var nylig kommen hjem fra Paris. A t være Portør ansaas dog sikkert ikke for at være nogen respektabel Stilling, derfor bliver Arv i »Den honette Ambition« (3, 6) meget fornærmet over, at han skal være »Bæst«. A f »Den Vægelsindede« (1, 8) ses det, at Damer ogsaa be­ nyttede dem. En Mode, som Holberg oftere revser, er den overdrevne Luxns med Skjødehunde, som var kommen i Brug. Han kunde selv ikke lide Hunde og udvikler dette i sin ældre Alder udførlig i en af sine Epistler, hvori han bl. a. siger, at de smaa Hunde »kan foraarsage

Dame med Skjødehund.

Ekkel, efterdi de trakteres ligesom Børn udi et Hus, saa at mangen Matrone har sine Tanker mere fæstede til hendes Skjødehund end til hendes Børn«. Da Herman v. Bremenfeldt i »Den politiske Kandestøber« (3, 4) underviser G-edske i, hvorledes hun skal opføre sig, da hun er bleven fornem, siger han bl. a.: »I skal ogsaa lægge Jer en Skjøde­ hund til, hvilken I skal elske som jer egen Datter, thi det er ogsaa fornemme. Vor Nabokone Arianke har en smuk Hund, som hun nok laaner Jer, til vi selv kan faa en; Hunden skal I give et fransk Navn, som jeg nok skal hitte paa, naar jeg faar Stunder at tænke mig om. Den skal idelig ligge i Jert Skjød, og I skal i det ringeste