KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Navnedage. 191 Sort og bruge Himmel over Liget, ligesom at lade Karosser og Heste overtrække. Kun de Tjenestefolk, som bar Liberi og betjente Hus­ bonden udenfor Huset, maatte klædes i sort, og ingenlunde andre, hverken Mands eller Kvindes Personer. I »Jakob von Thybo« (l, 3) sendes Per afsted til en Poet, der kunde skrive et Yers i Anledning af Lucilias Navnedag, og i »Den Vægelsindede« (2, 2) fortæller Apicius, at han næste Dag skulde til et Gilde, »thi jeg har bundet en af mine gode Venner, som skal løse sig imorgen; det bedste, som er ved Almanakkerne, er disse Navnedage«. Da de fleste Personnavne oprindelig er Navne paa Helgener, hvis Festdage det i den katholske Tid var nødvendigt at kjende ogv som derfor opførtes i Kalenderne, hvilket er bevaret i vore Almanak­ ker, vil man altsaa kunne finde de fleste Menneskers Fornavne optegnede ved bestemte Dage. Naar man under Katholicismen bar en Helgens Navn, var det Tanken, at denne var den opkaldte Persons Skytspatron, og derfor blev dennes Dag mere hellig end Fødselsdagen, paa hvilken man i tidligere Tid ikke lagde stor Vægt. Det undrede mig ofte i min Barndom, naar Bønderdrenge ikke kjendte deres Fødselsdag, og' paa den Tid, vi her omtaler, var det næppe andet end kongelige Per­ soners »Geburtsdage«, man højtideligholdt. Det har indtil den nyeste Tid været Skik paa Landet at binde Folk paa deres Navnedage eller paa en af de 4 Tamperdage, idet man sendte dem et Brev paa Vers med en uløselig Knude, efter hvis Modtagelse man var bunden og kun kunde løse sig ved et Gilde. Saadanne Bindebreve, der ofte var prydede med Malerier i Randen og som kunde kjøbes hos Billedkræmmere, kunde man mange Steder se paa Væggene i Glas og Ramme, og Karle og Piger gjemte sæd­ vanlig saadanne Breve fra kjære Venner i deres Kiste. Christian IV .’s smaa Sønner sendte engang deres Hovmesterinde Fru Karen Sehested følgende Bindebrev, forsynet mod en »Guld-Vall-Knude«:

Kiere Karen Y i haflier erfaren, Hvis Dag i Dag det er, Derfore vi binder Eder og vinder. En Løsning den maae være Med noget smukt Sukker eller Frugt Kosteligt vi intet begiere. 81)