KjøbenhavnPaaHolbergsTid

II.

Kjøbenhavns Topografi. Kirker. Husenes Ydre. Skilte. Gadernes Bredde. Rendestene. Fortov. Brolægning. Urenlighed. Gaderaab. Torve og Torvehandel.

D e t Kjøbenhavn, der var til i Begyndelsen af det 18de Aar- hundrede1) , var i mange Henseender forskjelligt fra det, der bestod indtil Toldenes" Sløjfning, ikke at tale om det, der i de sidste Tiaar bar ladet hele Kvarterer opstaa, hvor før var Grave, Volde og grønne Marker. Efter den T id , da Holberg skrev sine første Komedier, forandrede først den store Ildebrand i Oktober 1 7 2 8 , dernæst en lignende 1795 og tilsidst Englændernes Bombardement 1807 i den Grad den gamle By, at de Levninger, der staaer tilbage fra Tiden før 1 7 2 8 , snart er talte. Her tales dog ikke om Gaderne omkring Erederiksholms Kanal eller om »N y K jøbenhavn«, Strækningen mellem Gothersgade og Kastellet, der lige saa vel som Kristianshavn har undgaaet hine Ødelæggelser, hvilke Dele af Staden i det væsent­ lige, naar undtages de nyere Bygninger, der efterhaanden er traadte istedenfor de ældre Huse og Haver, er i samme Stil som den, Planerne fra Kristian I V ’s og Frederik IIE s Tid bestemte. D e t, som er forandret, er Byens K jæ rne, det gamle Kjøben­ havn, der var begrændset af Gothersgade og Kongens N ytorv, Hol­ mens Kanal, Slotsholmskanalen, Løngangsstræde, Halmtorvet og de nye Voldgader. Det er en mærkelig Skjæbne, at alt det, som bestod i Tiden før Enevælden, i den T id , da Byen havde sin middelalderlige Selvstyrelse og sine gammeldags patriarkalske Former, skulde synke