KjøbenhavnPaaHolbergsTid

332

Præster.

anden Kone, som og havde Stade og sad i Stol hos hende, fordi at hun Supplikantens Hustru im od al Skik og Maner havde sat og hver Gang de kom i K irken vilde sætte en hendes yngre Datter ovenfor den anden Kones ældre Datter« 70). Da Fam ilien saaledes var berøvet sit Stolestade, kunde der være en Slags Undskyldning for, at den søgte under et mere gjæstfrit Tag, men Øvrigheden var ikke til at spøge med i den Retning. A f en Politiretsdom af 9. Ju li 1720 ses det, at Sønnen var opdraget i den papistiske Religion og derfor bleven frataget Foræ ldrene og over­ givet Konventhuskomm issionen, at han kunde oplæres blandt fattige, forældreløse Børn, til han kunde komme ud at tjene. Da Forældrene nu havde haft samme Forsæt med Datteren som med Sønnen, blev hun døm t til at sættes samme Sted hen som Sønnen og Faderen til at stille Kavtion for deres Underholdning; Foræ ldrene havde begge været arresterede m ed Udsigt til haard Straf, men K ongen benaadede dem, im od at de udleverede D atteren 71). A f Præsterne roses Mag. Folkmar Danchel ved Helliggejstes K irke (1720— 26) som »en Englemand saavel af Ansigt som Væsen, meget sindrig, kløgtig og fuld af Paafund saavel i naturlige som lærde Sager; af hans nervøse (i anden Betydning end n u ), nette og aand- rige Prædikener kan man noksom slutte hans theologiske Studia«. »Han profeterede sin D ød forud i en P rædiken , hans Ligemand var ikke her i Byen paa den T id «. M indre rosende omtales Danchels Ef­ terfølger, Mag. Knud Tomm erup (død 1730): »H an røm te bort fra sin Menighed i Pestens T id og maatte derover gjøre en offentlig A f- bedelse, men det blev ligere en Satyra over Biskop V orm end en al­ vorlig Fortrydelse. Han var ellers længe Sognepræst til Garnisons­ kirken og i den barbariske Tid ledsagede han vel 600 til Retter­ stedet; ved den Anledning gjorde han engang en kort Ligprædiken over de levende. Der boede en umættelig G jærrighed i h am , saa at han ej bluedes ved tidt og ofte at tage en Offerdaler af Alteret og probere den paa Haanden, foruden mange flere saadanne Insolenser« 72). Paa Christianshavn var Mag. Hans T rojel Præst 1714— 25. Han var først Landsbypræst, men for at gjøre sig bemærket af K on ­ gen, lavede han Breve med Cifferskrift, der skulde forestille en hem­ melig Brevvexling, som var ført med den svenske R eg jerin g; til Tak for denne Opdagelse blev han Præst paa Christianshavn. Men der spandt han Rænker sammen mod Assessor P . Rvssel, og meddelte