KjøbenhavnPaaHolbergsTid

37

Topografi.

ved Nybørs ud til Gaden de høje gammeldags Trapper med Jern- rækværk, ad hvilke man ogsaa gik op i anden E tag e12). Den Kanal, der gik op langs vesten for disse Huse, er opfyldt for nogle Aar siden ligesom den, der gik op paa den anden Side af Proviantgaarden. Ej heller med Christianshavn er der foregaaet saa mange For­ andringer, som man skulde tro ; det er væsentlig endnu det samme som dengang og har flere Levninger fra Fortiden end nogen anden Del af Byen. A t Knippelsbro var ved Enden af Brogade, er noget, som endnu er i de flestes M inde; den blev 1728 ombygget fra ny af Overlandbygmester Krieger og kostede 18,600 R d l., der udrededes af Kongens Partikulærkasse13) , og den B ro , der gaar over Kanalen ved St. Annegade, var en privat lille Bro med en Snurre paa, hvorfor den hed Snurrebroen. Ind under Volden blev opfyldt med Renova­ tion og i det hele var endnu ikke ret meget opfyldt indenfor Kvintus. De store Pladser imellem Christianshavn og Toldbodbommen var ikke til, en enkelt lille 0 var vel voxet op af det Skarn, der blev fyldt i Vandet, men det var det hele. Paa Slotspladsen stod Slottet, men det var et andet, end det man ser n u , det var Levningerne af de gamle Bygninger, der var opførte til forskjellige T ider, og nyere Tilbygninger, men i de Aar, vi her sysselsætter os m ed , var det hele under Ombygning, der varede i Aarene 1717— 2 7 ; i sidstnævnte Aar viste sig en ny Byg­ ning, der dog kun stod faa Aar, da Grunden ikke kunde bære den, hvorfor Christian V I lod alt nedbryde igjen. Dette Slot var omgivet af Grave, og der var kun Adgang dertil ad Broer og Løngange. Det havde nok været Kongens P lan , idet han flyttede Broen og Porten ligefor Boldhusgade, at der skulde der have været Bro over Stranden og Laxegade gjøres bred og lægges lige for Boldhusgade, saaledes at der blev Udsigt igjennem denne til Hallandsaas, men det viste sig at blive for kostbart14). Paa den Side af Slotspladsen, hvor Slotskirken og Thorvaldsens Museum er, var der Gader med prægtige store Gaarde, der for en stor Del var beboede af fornemme Personer; der var ogsaa en Gade med mindre Huse, der hed Trompetergangen. Staldmestergaarden, der var bygget af Frederik I V , Tøjhuset, Bibliotheket, hvis nederste Etage endnu indtil for nogle Aar siden blev benyttet af Tøjhuset og i hvis øverste der var det kgl. Ivunst- kammer, Gehejmearkivet, Løngangen til Kancellibygningen og selve