KjøbenhavnPaaHolbergsTid

38

Kirker.

Kancellibygningen havde i det væsentlige samme Udseende som nn, den sidste er bygget 1721. Husene bag Børsen var en Kække Privat­ bygninger, men Nr. 8 var det kgl. Posthus; af disse Bygninger staar endnu yderst ved Stranden det gamle Sukkerhus fra 1657. Hvor vi nu har Gammelholm med de høje Huse, saa vi i vore Dage endnu den gamle Bremerholm i samme Skikkelse som i hin Tid. Indenfor Kanalen var den lange Reberbane og forskjellige B yg ­ ninger for Marinens Bestyrelse og Skibsbyggeri, saaledes Admiralitetet, opført 1703. Paa Gammelholm var desuden Ankersmedien, og forskj ellige Værksteder. En Rejsende, der besøgte Kjøbenhavn 1702 og fik L ej­ lighed til at bese G amm elholm 15) , fortæller ogsaa om Fangerne, der arbejdede her i Kongens Jern: De havde Jernringe om Ankelen og om Lænderne, der var forbundne ved en Lænke. De forlod aldrig H olm en , der bevogtedes Nat og Dag. Den Rejsende spurgte en om Grunden til hans Straf og fik at vide, at han , der havde tjent paa Tøjhuset, havde stjaalet Blykugler der for at bruge dem „ som Lodder til Fiskegarn, hvorfor han var dømt paa 3 Aar. Fangerne fik samme Føde som de andre Arbejdsfolk. Paa Holmen var en Dok, som kunde pumpes læns i et Kvarter, men der var Væ ld i Bunden, saa den ligesaa hurtig blev fy ld t, og man tænkte paa at flytte Dokken til Christianshavn, hvad der dog først skete i Christian V I ’s Tid. En Bedding kaldtes da Bankestok; det hedder saaledes i Christian V ’s Dagbøger: »10 . Nov. 1691 lod vi en ny Dokke, hvor en Del Skibe kan efterhaanden udi repareres og renoveres fra Kjølen op til, afvinde fra sin Bankestok, der den paa var bygget«; »15 . Oktober 1696 lod vi tvende Skibe løbe fra Banke­ stokken paa den ny Holm« 16) ; i Frederik I V ’s Tid var der Banke­ stok baade paa N y - og G amm elholm 17). I »D e Usynlige« ( 3 , 2) siger Arlequin om sin U syn lige: »Intet Dyr er nogen Tid løben af Naturens Bankestok, som er mere fuldkommen i Skabning«. A f Kirker havde man 8. Den første Rang indtog Vor Frue Kirke, en gothisk Bygning med et højt spidst Taarn, af Længde som den nuværende, med høje Hvælvinger, der hvilte paa 2 Rader Piller. I Koret og rundt omkring i Kirken fandtes en umaadelig Mængde Epitafier, Gravstene og Indskrifter, af hvilke Ulrik Frederik Gylden­ løves og Kort Adelaers store Marmor-Gravmæler i særskilte Kapeller ¥ax de pragtfuldeste18) ; i Kirken hvilede mange af Landets bedste