KjøbenhavnPaaHolbergsTid

42

Kirker.

1 Vogn med 6 Heste fo r, hvilket Christian V og Peter den Store havde forsøgt. Øverst var Observatoriet med dets kostbare Instru­ menter og navnlig den store Himmelglobus. Rejsende, der kom til Staden, maatte fremfor alt se dette Taarn, og i »Erasmus Montanus« (2, 2) siger Jakob ogsaa, at han gjerne vilde til Kjøbenhavn for at se Rundetaarn og Klostret, hvor man gjør Lærred. Haar noget mær­ keligt foregik i Byen , søgte man dertil, som naar Klavs i »Barsel­ stuen« (1, 2) vilde laane en Enesteskilling for at komme derop, at han kunde se, hvad der foregik i Aabenraa. Det var Klokkeren ved Trinitatis K irke, paa den Tid Søren Mathisen, der havde Indtægten af de Penge, der ydedes for at faa Adgang, men Observatorerne kla­ gede over, at Observationerne og Instrumenterne blev forvirrede ved Eolks Stimen og Allarm . Ved Reskript af 5. Eebr. 1717 blev det bestemt, at Klokkeren skulde beholde Indtægten, saa længe han levede, men efter hans Død skulde den tilfalde Observatoren og de 2 Studiosi, som arbejdede ved Observatoriet. Den Herre Zebaoths eller Garnisons K irke, opført 1 7 0 4 , og Citadalskirken er endnu til i uforandret Skikkelse. Vor Erelsers Kirke paa Christianshavn blev vel benyttet til Gudstjeneste, da den var ind­ viet 1 6 9 6 , men dens Bygning var endnu ikke fuldendt, navnlig blev A lte r, Daab og Prædikestol først anskaffet efterhaanden. Taarnet fandtes kun lidet ragende op over K irken, paa Prospektet af G yl­ denløves Begravelse ses det bagved Gjæthuset, og det var først 1749 at det nuværende Spir blev fuldendt. Til Kirkens Fuldendelse var nogle Bøder ved Højesteret og Landsthingene henlagte, det er derfor Paris i Prologus til »Ulysses von Ithacia« idømmer Juno og Pallas for deres dristige Tale i Retten 10/ Rdl. til Christianshavns Kirke. S. Petri Kirke var som nu Kirke for den tydske Menighed, der paa hin Tid forholdsvis var større end nu. Den havde et højt Spir og et langt hvælvet Begravelseskapel. Den reformerte Kirke, eller som den da kaldtes, den calvinske, laa paa samme Sted som nu og havde vel omtrent samme Ydre som den nuværende; den var bygget i Christian d e n V ’s Tid, da de refor­ merede fik fri Religionsøvelse. Det var mange ansete Eamilier, der da kom herind, og ved den stærke Tilbøjelighed for alt Fransk, der blev herskende her, fik denne velstaaende Menighed sikkert megen Indflydelse paa Tonen i den fornemme Borgerstand. Propaganda gjorde den ikke, thi det vilde have fremkaldt en frygtelig Storm, hvis nogen